En cd med en spilletid på under en halv time er ikke meget, når man betænker, at dens kapacitet kan løbe op til 80 minutter. Men til gengæld byder denne udgivelse på en oplevelse, man vil huske. Det er altsaxofonisten Laura Toxvaerd, der, ene kvinde, svarer for den.

At det er en altsaxofon, hun spiller på, er dog ikke altid til at høre. Især ikke i de fem stykker, der udgør cd’ens ’Part 2’, indspillet ved en koncert i Copenhagen JazzHouse, hvor hun står alene på scenen. Kønt lyder det ikke, og det er bestemt heller ikke meningen. Men særlig spændende er det nu heller ikke, hvis man synes, at Albert Ayler-modellen har udtjent sin rolle med Aylers død.

Det er derimod de ti miniaturer, der udgør cd’ens ’Part 1’, hvor Toxvaerd ved hjælp af overdub formulerer sig inden for et langt bredere spillerum. Også blandt dem er der en hilsen til Ayler, i flere stykker arbejder Toxvaerd med støjeffekter, mest radikalt i de to versioner af ’Inferno’, men det afgørende er, at man ikke blot fornemmer en klar musikalsk tanke bag disse udfoldelser, men at musikken i sin fremførelse bobler af en fandenivoldskhed, man ikke kan undslå sig.

Og ydermere demonstrerer Toxvaerd i andre to udgaver af ’Popnummer’, hvor fint hun også behersker et så ortodokst begreb som tonal flerstemmighed.