»Nogle har det – og nogle har det ikke«, var ordene fra en tv-producer til en ung, håbefuld sanger, der var blevet afvist som deltager i en talentkonkurrence i filmen ’Strictly Sinatra’, som DR 1 viste i en sen aftentime for nylig. (Fra første til sidste billede på forkert, ’fladtrykt’ format, uden at det bekymrede nogen at rette op på det).

En, der har det i allerhøjeste grad, er Sinne Eeg. Og vel at mærke ikke som et talent, der er på vej, men som en fuldt moden kunstner, der tør sætte sig selv på spil og formår at gøre det med den instinktive fornemmelse, der låner troværdighed til alt, hun foretager sig.

Varm udtryksfuld stemme
Derfor er det heller ikke til at sige, hvor bevidst hun arbejder med sin stemme. En varm, umådelig udtryksfuld stemme, der kan røbe et strejf af skrøbelighed, og hvis emotionelle register spænder fra sart tilbageholdende til det bristefærdige uden at falde for fristelsen til at overdramatisere.

Dertil føjer sig en fraseringsevne og en rytmisk frigjorthed, der får musikken til at leve på en måde, som jeg ikke har oplevet det hos nogen anden dansk sanger. Lige så sjældent er det at støde på en udgivelse, der rummer en sådan perlerække af nyskrevne melodier.

Kronen på værket
Eeg har selv skrevet musik og tekst til seks af cd’ens i alt 11 sange, blandt hvilke jeg især vil fremhæve de indtrængende ’Waiting For Dawn’ og ’Stuck’ samt ’Let’s Stay Awake’, der slår en ganske let tone an.

Det, der sætter kronen på værket, er, at Eeg i den svenske pianist Lars Jansson, bassisten Mads Vinding og trommeslageren Morten Lund har en trio bag sig, som man skal lede længe efter for at finde magen til. Og ikke nok med det. For med sine tre mirakuløse bidrag yder Jansson også sin indsats som komponist til at gøre cd’en til det mesterværk, den er.