En synthesizer kan – i de rette hænder – gøre det ud for et bigband. Både hvad volumen og klanglig farvelægning angår. Og hvis nogen er i besiddelse af de rette hænder, så er det Joe Zawinul.

Hvordan vil det mon så spænde af, når han og hans medspillere, bassisten Victor Bailey, trommeslageren Nathaniel Townley og perkussionisten Alex Acuna, optræder sammen med et bigband, i dette tilfælde WDR Big Band fra Köln, som man kan høre det i disse koncertoptagelser fra 2005?

Gamle kumpaner
Bailey og Acuna er Zawinuls gamle kumpaner fra tiden med Weather Report, og det er netop numre fra denne gruppes repertoire, der her er taget op igen. En sammenligning med de oprindelige versioner falder dog ubetinget ud til disses fordel.

Den udforskende karakter, der kendetegnede musikken dengang, og den rolige udvikling, hvert stykke beskrev, genfinder man ikke i de nye udgaver. Og heller ingen af det tyske orkesters solister kommer op i nærheden af de højder, som saxofonisten Wayne Shorter nåede i sin tid.

Dermed være dog langtfra sagt, at musikken i sin nye skikkelse er uden kvaliteter. I de rytmisk bevægelige numre er den anderledes endimensional i en energiudfoldelse, der kan være af ligefrem besættende styrke.

Reserve i behold
Indimellem risikerer den tilmed at gå over gevind, for intensiteten virker altid med størst effekt, når man kan fornemme, at der er en reserve i behold, som man bl.a. kan opleve det i ’Carnavalito’.

Også ’Procession’ er et fremragende indslag, for her udnyttes de muligheder for dynamisk udvikling, som musikken her indbyder til, fuldt ud. Og vil man over i det mere stille hjørne, så røber kompositioner som ’In A Silent Way’ og ’A Remark You Made’ fortsat deres magiske tiltrækningskraft.