Pianisten Thomas Clausens efterhånden ganske langvarige kærlighedsaffære med den brasilianske musik lever fortsat med uformindsket styrke. Men måske ikke helt på samme måde som tidligere.

For på en ny cd, indspillet sidste år i København, men udgivet på et brasiliansk plademærke, er det ikke så meget den løsslupne stemning som den eftertænksomhed og den dybe glød, der med årenes gang har aflejret sig i musikken, der gør det stærkeste indtryk.

Denne gang er Clausen omgivet af et rent hold brasilianske musikere, foruden hans faste partnere, bassisten Fernando de Marco og trommeslageren Afonsp Corrae, Léa Freire på fløjter og Teco Cardoso på saxofoner og fløjte, og ensemblet optræder under navnet Maritaca Quintet.

Sublimt sammenspil
Det er Freire, der er opført som dets leder, og hun svarer også for tre af cd’ens numre, mens Clausen er ophavsmand til fem og Antonio Carlos Jobim til de sidste to. Og hver for sig tegner de tre komponister sig for de tre bidrag, jeg især har lyst til at fremhæve.

Freire med sin let vemodige ’Rabisco’, Clausen med sin umådelig smukke ’If You Wish’, hvor Cardodos altsaxofon lyser med en ganske særlig glans, og Jobim med sit efter min mening mest indtrængende værk, ’Retrato em Branco e Preto’, hvor Freire på basfløjte og Clausen høres i sublimt sammenspil.

Men også de øvrige indslag er af høj klasse. Blandt dem Freires ’Samba do Gui-Gui’, Clausens ’Choro’ og Jobims ’Chega de Saudade’ for endnu en gang komme hele vejen rundt omkring de tre komponister.