Er det rigtigt, når man hævder, at sangere synger bedst på deres eget sprog? Det er det helt afgjort, når man hører Eliane Elias synge på hhv. engelsk og portugisisk eller Monica Zetterlund på hhv. engelsk og svensk. Men gælder det også Sinne Eeg, når hun på sin nye cd synger otte sange på dansk og tre på engelsk? Både ja og nej.

For der hersker ikke mindste tvivl om, at det er de tre sidstnævnte, der betegner cd’ens højdepunkter. Jesse Greers ’Just Me, Just Me’ i duet med Curtis Stigers (alene den måde, hun fraserer sangens vers på!), Duke Ellingtons ’In A Sentimental Mood, kun ledsaget af Jacob Christoffersens piano, og Jimmi Hendrix’ ’Up From The Skies’.

Min umiddelbare reaktion var, at over for disse musikalske sværvægtere måtte de danske popsange blegne. Men jeg har måttet skifte mening. For som Sinne Eeg synger dem, med denne stemme, der virker så forførende i den måde, hvorpå hun balancerer hårfint mellem intimitet og distance, og med dette kolossale rytmiske overskud, måtte jeg overgive mig.

Aldeles dejlig plade
Det første er ’Gå med i lunden’ et typisk eksempel på. Det andet kommer ikke mindst til udtryk i ’Forelsket i København’ og ’Hvorfor er lykken så lunefuld’, hvor også altsaxofonisten Peter Fuglsang yder en fin indsats.

Blandt balladerne finder man ved siden af ’Månestråle’ og ’Glemmer du, så husker jeg’ en amerikansk standard, ’Spring Can Really Hang You Up The Most’, der med dansk tekst af Inge og Klaus Rifbjerg er blevet til ’Noget der rager mig’.

En aldeles dejlig plade, hvor man ved siden af de allerede nævnte solister også noterer sig guitaristen Jacob Fischers og trompetisten Randy Breckers glimrende bidrag, men hvor man ligeledes må affinde sig med det irritationsmoment, at det i æstetisk henseende nydelige cover på det nærmeste er ulæseligt.