Der vendes op og ned på nogle begreber på trommeslageren Stefan Pasborgs nye cd. Hvem havde forestillet sig Ornette Colemans ’Free’ afviklet som en street parade i New Orleans, oven i købet i løbetakt?

Men hvorfor kalder Pasborg sin gruppe for Odessa 5? Jo, det gør han, fordi denne by ikke blot i hans forestillingsverden, men også i virkeligheden har været en smeltedigel af kulturer, der har vakt hans inspiration.

I de rytmiske mønstre og melodiske motiver genkender man således både Balkanmusikken, kosakdanse og det jiddische islæt, som nogle måske også vil huske det fra Benny Goodman-orkestrets ’And The Angels Sing’ med Ziggy Elman som trompetsolist.

Skæg og forfriskende
Det umiddelbare indtryk af musikken er, at den er skæg og forfriskende, og med Pasborg selv som indpisker swinger den med en frejdighed, som ikke er til at modstå. Men den viser sig alligevel at stikke dybere, og specielt et nummer som Julius Hemphills på én gang forrevne og disciplinerede ’Dogon A.D.’, med kornettisten Jonas Müller som solist, sætter sig spor, der ikke er lige til at ryste af sig.

Andre gode indslag er Pasborgs ’Bastardens fanfare’, tenorsaxofonisten Anders Bankes ’Ay-Ciao’ samt Müllers ’Hymne’. Og med ’The Old Russian’ (af ukendt oprindelse), der sætter punktum for cd’en, kan man tilmed for en kort stund opleve at blive ført ind i Albert Aylers spirituelt farvede univers.