Foruden etsymfoniorkester og en strygerkvartet finder man blandt de tolv musikere, der i varierende kombinationer i øvrigt ledsager den polske sangerinde Anna Maria Jopek, sopransaxofonisten Branford Marsalis, oudspilleren Dhafer Youssef, pianisten Tord Gustavsen, guitaristen Oscar Castro Neves, bassisterne Christian McBride og Richard Bona, perkussionisten Mino Cinelu og trommeslageren Manu Katche.

Sammen med guitaristen Marcin Kydrynski har Jopek skrevet tekst og musik til de elleve sange, der på et par undtagelser nær alle bærer polske titler. Men som det vil fremgå af ovenstående navne, forgrener musikken sig også ind i andre verdensdele. Ikke blot instrumentalt i melodisk og rytmisk henseende, men også vokalt, idet både Bona, Minelu og Neves ligeledes høres som sangere.

Eksotiske røster
Heller ikke Jopek selv er nogen typisk jazzsangerinde, idet hendes stemme både i klang og udtryk rammer en tone, som man vil betegne som slavisk. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, hvor fint den fremtræder i forening med de eksotiske røster.

I det hele taget er der tale om en yderst fascinerende udgivelse. Overordentlig velproduceret og raffineret i udnyttelse af så mange forskellige musikalske virkemidler. Men ikke desto mindre holdt sammen inden for en helhed, fordi musikken samtidig hævder sig så stærkt i kraft af sin tilgrundliggende substans.