Trods sine 84 år kan altsaxofonisten Charlie Mariano indimellem stadigvæk lyde som en hidsigprop, der endnu ikke har løbet hornene af sig. Heller ikke trommeslageren Alex Riel, der i år kan fejre sit 50-års jubilæum som professionel musiker, synes at have sat noget af sin vitalitet over styr, som man kan høre det i disse optagelser fra spillestedet Stars i Vordingborg i september sidste år.

Føjer man til dem den svenske pianist Jacob Karlzon, hvis spil kan antage dimensioner af et vulkanudbrud, så er det godt, at man også råder over en bassist som Jesper Lundgaard, der ikke lader sig løbe over ende.

Fantastisk oplevelse
Det må have været en ganske fantastisk oplevelse at have været til stede denne aften. Det brænder virkelig på, når Mariano udfolder sig i hele sin ekspressivitet, og når Karlzon lader sine eruptioner, der angriber det rytmiske fundament fra alle sider, strømme frit.

Første gang, man lytter til Luiz Bonfas tema fra ’Black Orpheus’, kan man måske synes, at det bliver for meget. Men dette indtryk ændrer sig, når man hører det anden gang. Så suger man det hele til sig.

Klassiske ballader
I den anden ende af spektret finder man Victor Youngs ’My Foolish Heart’ og Duke Ellingtons ’Prelude To A Kiss’, hvor både Mariano og Karlzon lægger fuldstændigt bånd på sig i deres dybt indtrængende fortolkninger af disse to klassiske ballader.

Og så må jeg endnu påpege, hvilken mageløs musiker Karlzon er. Hør eksempelvis, hvordan han i Jimmy Van Heusens ’Like Someone In Love’ griber fat i den sidste lille frase i Marianos solo for at bygge sin egen efterfølgende solo op med den som afsæt.