»Døden er ikke det værste man har ...«.

Som intro til 'Døden er ikke hvad den har været' sender Benny Andersen denne selvironiske hilsen til Svante og det berømte udsagn »livet er ikke det værste, man har«. Digtet fra 2005 kan ellers mageligt klare sig selv.

Digter Andersen lægger afstand til alle floromvundne omskrivninger: Man er hverken stille sovet ind, gået bort eller draget i forvejen. Man er D-Ø-D. »Vis respekt for min respekt for sproget«, siger han. Man må bruge sproget til mange ting. Men ikke til bortforklaring eller ligsminke.

Respekt for sproget og musikke
Døden og tiden og respekten for sproget spiller centrale roller på 'Hyldest til holdbarheden', der fejrer Benny Andersens 80-års fødselsdag. Det er digte, som fortæller om alt det, livet har givet fra sig og revet med sig.

Ikke en fødselsdagsfest med fuld musik og trut i messingsuppen, men en festligholdelse med fornem indlevelse og respekt for sproget og musikken.

Kvartetten Livslinjerne spiller, og Benny Andersen reciterer, men gør det med musikerens fornemmelse for mødet mellem ordet og musikken. Andersens sproglige visdom er jazzet i sig selv, og Livslinjerne bakker spændende op med sit utraditionelle akkompagnement.

Livets kommen og gåen
En mere skitseret end hyggelun jazzvariant. Stilbevidst og diskret swingende jazzet improvisation indrammer med smidig diskretion digtene. En åndfuld og luftig fleksibilitet, som giver mindelser om tilgangen hos den stilistiske rejseguitarist Bill Frisell. Som klarer at spænde over det sørgmuntre i Andersens digte uden at forsimple den til gemytlighed.

Alle musikalske forskelle til trods føles den langt mere stilfærdige og traditionelle 'Hyldest til holdbarheden' på flere måder beslægtet med Dan Turèll og Halfdan E.s 'Pas på pengene'-cd. Hos begge digterne med musik helt ind under huden møder man denne konstante grundfornemmelse af livets kommen og gåen. Af at gå en sidste tur gennem byen.

Jazz'å'poesi
Forhåbentlig er der mange gode byture og digte i Benny Andersen endnu. Digtet som en slags rytmisk klogskab i sproget lever i bedste velgående. Man leder efter et ord og finder et sprog, konstaterer han på 'Afkroge er ikke hvad de har været'.

Der er mange ting, der ikke er, hvad de har været. Hverken døden eller afkrogene. Men Benny Andersen ligner sig selv, og som fødselsdagsgave kan man passende også give genren jazz’n’poetry det gode danske navn jazz’å’poesi.