Musikalsk bevæger Thorbjørn Risager sig i nogenlunde samme tidslomme og landskab på sit fjerde og fine album, ’Track Record’. Risager, der både debuterede og blev kåret til årets danske bluesmusiker i 2005, er en typisk repræsentant for genren herhjemme.

Anerkendt og velbesøgt, når han giver koncert i udlandet – især Sverige har taget godt imod ham, men stort set ukendt i Danmark.

Kraftfuld vokal
Forhåbentlig kan ’Track Record’, der er produceret af den kompetente Lars Skjærbæk, ændre på det. Albummet byder på ni sange af hovedpersonen selv, suppleret med en fornem version af Big Joe Williams klassiker ’Baby Please Don’t Go’.

Over et opløftende band med saxofon, trompet og mundharpe som supplement for guitarer, bas, trommer og orgel står Thorbjørn Risagers ramsaltede, kraftfulde vokal og trækker en nærmere.

Nytænkning havde pyntet
Den mand har virkelig blues og soul i sine stærke stemmebånd. Desværre er Thorbjørn Risager også en typisk repræsentant for sin musik i Danmark ved at stille sig tilfreds med at være en traditionel fortolker af det gamle håndværk i stedet for at føje nyt til.

Personligheden ligger i stemmen, og den er uangribelig. Men lidt nytænkning havde pyntet.