Minimalisme eller enkelhed.

Uanset etiketten er det at udtrykke sig med få midler en fællesnævner for rigtig meget af den sungne danske musik i det 20. århundrede. Det er som regel kun Carl Nielsens folkelige klassikere, folk kan huske, men der er meget mere letbegribeligt guld i reservoiret til dem, der har plads på den mentale musikhylde.

Om det så er ’traditionelle’ kunstsange for stemme og klaver eller sublim, udfordrende kormusik fra Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Kvalitetsbevidst opfølger
Sidste år dukkede Hetna Regitze Bruun og Kristoffer Hyldig op ud af ingenting og leverede en af årets danske overraskelser med noget så eksotisk som en ung version af et fransk modernistisk mesterværk – på verdens største klassiske pladeselskab Naxos vel at mærke.

Gennembruddet har givet mulighed for endnu en skive på Naxos, men denne gang vender de blikket mod hjemstavnen og kaster nyt lys på en stribe af de allerbedste modernistiske miniaturer, primært fra første halvdel af det 20. århundrede.

Den uimponerede, nøgterne tilgang fra debutpladen er intakt, og det samme er kvalitetsbevidstheden.

Konklusionen er den samme, om det er cd’ens begyndelse med Poul Schierbecks fire små øreåbnende fortællinger i ’Den kinesiske fløjte’ fra 1920. Eller dens slutning med Erik Nordbys dramatisk melankolske ’Herbst-lieder’ fra 1989, hvor også fløjtenisten Helene Simonsen bidrager:

Bruun og Hyldig møder lytteren med inciterende sanselighed og musikalsk nærvær.

Dansk impressionisme
Devisen om, at mindre er mere, er cd’ens røde tråd.

En enkelt sang varer fire minutter, de resterende 22 ligger mest omkring to med et rigtig højt, lille højdepunkt midt på pladen med den glemte komponist, etnolog og fuldmægtig i Undervisningsministeriet Poul Rovsing Olsens genialt korte ’To Lagerkvist-sange’ fra 1949.

Den første er hjerteskærende naiv og temmelig erotisk, når Bruun lægger sin let vibrerende, mørkttonede mezzostemme som et slør om Hyldigs korte anslag – den anden eksotisk og rullende som vaskeægte dansk impressionisme.

Det er en køligere, mere fjern verden duoen præsenterer med Vagn Holmboes haikuagtige ’Moya – syv japanske sange’ og Herman D. Koppels ’Fire kærlighedssange’, men det er ikke kedeligt.

Hetna Regitze Bruun & Kristoffer Hyldig: 'Skønne perler'


Blæret optagelsesstandard
En helt anden form for slående enkelhed finder man hos dansk musiklivs nummer et, når det gælder at skrive musik med en ræv bag øret, Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Han er et helt andet avantgardeinteresseret dyr end de fem melodiskrivende herrer på Bruun og Hyldigs cd, men det gør ikke hans musik mere besværlig at gå til.

Ars Nova har genindsunget et par af komponistens allerstørste minimalisthits – ’Konstateringer’ fra 1969 og ’Eksempler’ fra 1970 og givet cd-premiere til fire værker skrevet efter år 2000, og resultatet er lige så overraskende, som man kunne forvente.

LÆS ANMELDELSEArs Nova fejrede den erfarne mester flot

Et er, at Ars Nova under Paul Hillier ikke sætter en indsats forkert i det pelleske univers, som de har fortolket så ofte (til lejligheden i en rigtig blæret optagelsesstandard kaldet Digital eXtreme Definition).

Noget andet er, at man får fornemmelsen af, at kormusikken er helt central for Gudmundsen-Holmgreen – at han bliver rigtig skarp af at skulle forholde sig til ordene. Selv om korproduktionen udgør en ganske lille del af hans 50 år lange karriere, og selv om han, ifølge covernoterne, egentlig synes, det er lidt synd for gode digte at blive til sang.

Om igen som en Rubiks terning
Første halvdel af cd’en er mere eller mindre ensartet udformet som simple kombinationer af ord med tilhørende toner, der udvikler sig til vilde, overvældende musikalske væv.

Som om han sidder og drejer en Rubiks terning i det uendelige med de samme simple felter, der hele tiden fletter til nye frapperende flader.

Særlig ’Igen’ fra 2006 til tekster fra Prædikerens Bog hæver sig op med alle sine evindelige gentagelser til et moderne mesterværk, der stikker dybt.

De sidste to værker, ’Tre stadier’ og ’Fire madrigaler fra naturens verden’, er langt mere gakkede og i glimt bidende ironiske og kompletterer på den måde smukt den indledende renskurede skønhed.

Ars Nova Copenhagen: 'The Natural World of Pelle Gudmundsen-Holmgreen'