Pianister vil altid elske Chopin.

Han var mere klaverkomponist end nogen anden, og Daniel Barenboim har sagt det meget klart: »Når jeg spiller Chopins musik, føler jeg en fysisk tilfredsstillelse, andre komponister ikke giver mig«.

LÆS OGSÅForsvundne Chopin-breve vender hjem til polsk museum

Til gengæld er det frustrerende at høre Barenboim spille Chopin.

Med en baggrund som vidunderbarn ved klaveret og en verdenskarriere som dirigent med anker i et af Europas største operahuse, Staatsoper i Berlin, og oven i det en aktiv karriere ved klaveret har Barenboim nærmest ikke tid til at øve sig. Kun til at spille koncerter.

Et par smuttere
Én af dem – en såkaldt recital, altså en soloklaveraften – i Warszawa i februar sidste år er optaget af Deutsche Grammophon og udsendt live. Og der er en ubestridelig magi i Barenboims klang og tøvende, drømmende frasering af fantasien i f-mol.

Den store, virtuose kulmination på stykket er ligefrem en Horowitz værdig. Så grandiost slår Barenboim sig løs ved flyglet, hvor han samtidig formår at forløse den sarteste poesi.

Anmeldelse

Daniel Barenboim: Plays Chopin. The Warszaw Recital.

Deutsche Grammophon 477 9634

LÆS OGSÅPolsk Chopin-scoop faldt sammen som en souffle

Pladen rummer masser af småstykker, og med en enkelt nocturne understreger han, at han altid har haft en særlig affinitet netop med det sarte, poetiske og drømmende i polakken Chopins musik.

Bliver aldrig nervøs
Men jøsses, hvor Barenboim også kan karte rundt i noderne, fedte i det, lave fejl og grise Chopin til med urenheder i farten.

Sådan går det, når man stort set ikke øver sig – også selv om Barenboim siger, at han ikke behøver, fordi han aldrig bliver nervøs. Der flyver finker af panden i klaversonaten nr. 2 i b-mol. Her får man fejl side om side med stærk passion.

LÆS OGSÅFranske enfant terrible spiller helt til kanten

Der er også fraseringer og tempi, som synes valgt ud fra det muliges kunst snarere end ud fra kunstneriske hensyn.

Sørgemarchen i sonaten er vanvittigt smukt fortolket – som en tåreomtumlet opvågnen fra en dramatisk drøm – og finalen er med sit tågeflimmer et af de få meningsfulde bud på denne gådefulde lynglimtssats, man kan opleve på cd.

Men man skal tilgive en del, mens man nyder naturtalentet og kunstneren Barenboim drømme klangskønt ved tangenterne.

Renselse
Anbefales uden forbehold kan til gengæld en anden ny Chopin-cd fra Deutsche Grammophon.

Da den internationale Chopin Konkurrence i Warszawa senest blev afholdt, det var i Chopin-året sidste år, var der stor skandale. Alle mente, at den unge østriger Ingolf Wunder burde have vundet, men han blev tilsidesat som nummer 2 til fordel for russeren Yulianna Avdeeva.

Det er da heller ikke hende, men netop den fremragende 25-årige Wunder, Deutsche Grammophon efterfølgende har skrevet kontrakt med, og hans nye cd, selvfølgelig med Chopin, er fremragende.

LÆS OGSÅUnderlig stjernepianist var en mesterlig spillemaskine

Først er man overrasket: Hvorfor hele tiden denne objektivitet? Hvorfor disse lidt besindige tempi? Hvor er den frembrusende virtuositet, man havde forventet?

Men efter et par gennemlytninger er billedet på plads.

Ingolf Wunder renser Chopin.

Fremragende
Trods sin unge alder har han et så stærkt overblik og en så moden holdning til musikken, at han kan lade os se den ’rent’.

Bestemt ikke berøvet saft og kraft, men spillet, så hver evig eneste tone synes taget op, vendt i hånden, tørret ren for støv og snavs og sat på plads igen i det smykke, der er det enkelte Chopinstykke.

LÆS OGSÅPolsk pianist overskred fartgrænsen

Ligesom Barenboim spiller også Wunder en af Chopins sonater – her den tredje i h-mol – og det gør han fremragende.

Modsat Barenboim supplerer han ikke med en længere række større og mindre enkeltsatser, men derimod meget rent bare med en af balladerne, den store ’Polonaise-fantasie’ i As-dur samt til slut ’Andante spinato’ og ’Grand polonaise brillante’ i Es-dur.

Overalt er klangen egal. Med flot krop, men uden overflødig fedme. Ligesom fortolkningerne er uden unødig bravur.

Man bliver først overrumplet af Wunders Chopin. Så bliver man rolig og lyttende.

Til sidst er man bare imponeret og glad for, at man anskaffede denne cd.