Annonce
Musik 21. okt. 2011 KL. 23.32

1800-tallets popidol fejrer 200-års fødselsdag

Klavertroldmanden Franz Liszts musik lever stadig i bedste velgående 200 år efter hans fødsel.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Krystian Zimerman og Boston Symphony Orchestra

Politiken synes
Politiken synes
Titel The Liszt Recordings
Pladeselskab DG 477 9697
Mere info 2 cd'er
Dirigent Seiji Ozawa
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Man skal forestille sig kvinderne besvime som til en koncert med Elvis eller The Beatles. Man skal forestille sig, at de samme kvinder inden koncerten har købt lange hvide handsker med idolets billede på: portrættet af klavervirtuosen Franz Liszt.

Man skal forestille sig idolet selv komme gående ind til flyglet på scenen. Høj. Ikke bare slank, men mager. Bleg som et spøgelse og med havgrønne øjne, der ifølge en af de betagede kvinder »skinnede som bølger i flammer«.

Blå Bog Franz Liszt

Ungarsk komponist og pianist. Født 22. oktober 1811 - død i Bayreuth 31. juli 1886.

Anerkendt som sin tids dygtigste klaverspiller. Som komponist kendt for sin klavermusik, sine virtuose klaver- arrangementer af andre komponisters værker og for at have opfundet det symfoniske digt som alternativ til den klassiske symfoni.

Liszts datter Cosima giftede sig med dirigenten Hans von Bülow, men forlod ham til fordel for komponisten Richard Wagner. Efter hans død ledede hun Wagnerfestspillene i Bayreuth.

Intet mindre!

En gammeldags tryllekunstner
Med årene kom så det Mefistoagtige udtryk, som fik en kvinde til at beskrive den aldrende berømthed som »en gammeldags tryllekunstner«, der når som helst kunne forvandle folk med et blik. Men hvorom alting er, så er der ingen tvivl om, at Franz Liszt havde en temmelig enestående udstråling.

Hvad kunsten at spille vanskelige ting på et klaver angår, havde han ikke sin ligemand.

1800-tallets popidol

Hans eget forbillede var violintroldmanden Paganini, som folk sagde havde indgået en pagt med djævelen. Han var 1800-tallets popidol. Rejste med hestevogn på kryds og tværs gennem Europa og fik damerne til at dåne, hvor han kom frem.

Så trak han sig tilbage og påbegyndte en uddannelse til katolsk præst. Noget han havde drømt om, fra han var ung.

Men der var stormfulde kærlighedsforhold i hans liv inden da. Og her tænkes ikke kun på Liszts affære med den letlevende pariserinde, der blev udødeliggjort hos Alexandre Dumas som Kameliadamen, og som Verdi skrev operaen 'La traviata' om.

Der var også en grevinde, som stak af fra mand og børn for Liszts skyld, og en polsk prinsesse ved navn Carolyne Sayn-Wittgenstein, som blev kvinden i klavergeniets liv.

Wagner som svigersøn

Liszt gav koncerter, allerede inden han var teenager, og mens familien flyttede fra Ungarn og Wien videre til Paris, optrådte drengen og lod sig sideløbende uddanne hos tidens bedste lærere. Alt sammen under sin fars strenge opsyn.

LÆS OGSÅDrømmeholdets dødsdrama synger direkte fra London

Historien minder lidt om Mozarts, og det kan godtvære, den voksne Liszt senere er blevet set ned på som den ultimativt svulstige 1800-tals-romantiker, der med blikket vendt mod himlen lod fingrene fistre over tangenterne.

OGSÅ ANMELDT


Liszt. My Piano Hero. Lang Lang og Wiener Filharmonikerne, dir.: Valerij Gergjev. Sony Classical.


Liszt. Lise de la Salle. Naïve V5267.


Liszt: Harmonies du soir. Nelson Freire. Decca 478 2728.


Liszt: New Discoveries vol. 3. Leslie Howard. Hyperion 67810 (2 cd'er).


Liszt: The Complete Songs vol. 1. Matthew Polenzani og Julius Draks. Hyperion 67810.


Franz Liszt: Klaverkoncerter 1 og 2, Fantasier for klaver og orkester. Jenö Jandó og Budapest Symphony Orchestra, dir.: Andras Ligeti. Capriccio 7095 (3 cd'er).


Franz Liszt: Ungarske danse nr. 1-6, Les préludes m.m. Wiener Symphoniker, dir.: Jurij Aronowitch m.fl. Capriccio 7090 (4 cd'er).

Men det var Liszt, der introducerede svigersønnen Richard Wagners epokegørende akkorder, inden Wagner overhovedet havde fået skrevet dem ned.

Grænseoverskridende klaverspil
Liszts berømte 'Transcendentale etuder' for klaver hedder ikke sådan, fordi pianisten var religiøs. Det grænseoverskridende går på de pianistiske krav. Sådan var der aldrig nogen, der havde skrevet for klaveret før.

I bedste virtuosstil komponerede Liszt selv den musik, han duperede Europa med. Han var en af 1800-tallets mest produktive komponister, og der var ikke andre end ham selv, der kunne spille hans vanskeligste værker.

Lyt for eksempel til den første af de to koncerter for klaver og orkester, Liszt skrev, og som i en genudgivelse med vor tids klaveraristokrat, den polske pianist Krystian Zimerman, er den store oplevelse i den stak af Liszt-cd'er, der er udkommet op til fødselsdagen.

Vild og blodig musik

Musikken er vild og blodig. Når altså ikke den får lov at bølge lyrisk eller mørkt og filosofisk fra tangenterne.

Zimerman indspillede den første af de to koncerter i 1987 med Boston Symfonikerne, og optagelsen er brillant. Selv klaverets allerkraftigste udbrud ånder med en magisk fri klang, og man tilgiver den platte og effektjagende side af Liszt i hans 'Totentanz', når det er Zimerman, der vrider rygraden af led på den gregorianske 'Dies irae'-melodi i et krystalklart djævleshow.

Cd'en fås separat. Men den indgår også i en kasse med 34 cd'er, som pladeselskabet Deutsche Grammophon har udgivet som 'Liszt. The Collection'.

Skuffende stålfingre

Og mens Zimerman lader Liszts store klaversonate i h-mol (optaget i Tivolis Koncertsal i 1990!) samt fremadskuende småstykker fra komponistens sene år skabe substantiel balance i forhold til de virtuose værker med orkester, så er det en pudsig blanding af hits og småting fra Liszts enorme katalog, den kinesiskamerikanske klaverstjerne Lang Lang har udset sig til sin Lisztfejring.

Bag et cover, hvor sære strålebundter bølger fra poppianistens fingre, gemmer sig galopper og glitrende klokkeklange i blærerøvsetuden 'La campanella'. Dertil kommer en af Liszts fyrige ungarske danse og en virtuos bearbejdelse af Schuberts 'Ave Maria', som Lang ikke gør mindre sentimental, end den er i forvejen.

Liszthittet 'Liebestraum' er med. Men selv om Lang Lang er udstyret med stålfingre, er det en kæmpemæssig skuffelse at høre ham tæske sig gennem Liszts 1. Klaverkoncert.

Det rene mudderbad
Hos Zimerman kan man opleve, hvor fremragende musikken kan spilles. Lang Lang har turneret med koncerten siden sommer, men sammen med Wiener Filharmonikerne under dirigenten Valerij Gergjev skabes her i orkestret et mudderbad, man simpelthen ikke troede muligt.

Mellem disseto yderpoler kan man gå på Lisztjagt hos en række af nulevende pianister.

Franske Lise de la Salle sætter fart på Liszts fremragende 'Funérailles', og skønt hun mørkner klangen med udpræget brug af klaverets pedal, er hun en poet, der formår at bygge sine forløb op. Det er svært at stå for hendes frit åndende Liszttranskription af Wagners 'Liebestod' fra 'Tristan og Isolde'.

For en gammel romantiker som brasilianske Nelson Freire er Liszt en kerneydelse, og hans udgave af balladen i h-mol er simpelthen nummeret bedre end Lise de la Salles. Her er en farlighed og karakter i anslaget, som giver dybde til hele Freires solide udvalg af soloværker.

Det største pladeværk nogensinde

Er man ude efter ukendte stykker, kan man kaste sig over den seneste af de udgivelser, hvor den australske klavervirtuos Leslie Howard har indspillet Liszts samlede soloklaverværker - hvilket siger ikke så lidt!

Serien rummer knap 100 cd'er. Dette er simpelthen det største pladeprojekt, nogen nogensinde har bundet an med i mediets historie, og den seneste cd, som er den tredje i rækken af tillægs-cd'er med 'New Discoveries', indeholder grundige noter til feinschmeckeren.

Andet end klavermusik

Trods den enormemængde af klaverværker skrev Liszt meget andet end klavermusik. Pladeselskabet Hyperion, der står for den samlede klaverserie, har også kastet sig ud i en mindre serie med alle Liszts sange, og her er nok at tage fat på.

LÆS OGSÅ 25-årigt wunderkind lever op til sit eget navn

Manden skrev lieder til tekster på seks forskellige sprog, og tenoren Matthew Polenzani, der har sunget med blandt andre Anna Netrebko, går til sagen med en lyrisk, men også ret spændt klang. Man kan konstatere, at Liszt holdt af at eksperimentere i sine lieder, og han sender sangeren helt op over det høje C!

På plademærket Capriccio har Liszts ungarske landsmand og pianistkollega Jenö Jandó og Budapest Symfoniorkester i al ubemærkethed udgivet fremragende indspilninger af Liszts værker for klaver og orkester - klaverkoncerterne inklusive - som i deres klare, stramme udførelse fremstår lysår bedre end hos Lang Lang.

Vil man opleve orkesterkomponisten helt uden klaver, kan Capriccio også hjælpe. Deres Lisztserie byder på genudgivelser af de 'Ungarske rapsodier' og et af Liszts kendteste orkesterværker, 'Les préludes', der repræsenterer den genre, romantikeren Liszt simpelthen opfandt: det symfoniske digt, som i en enkelt sats fortæller en konkret historie.

Skaber af noget nyt

Liszt var klavervirtuos - men han var meget mere end det. Han var komponist, dirigent og skaber af nye klange, nye musikalske former og nye principper for bearbejdelse af musikalske temaer.

Det kan godt ske, eftertiden har dømt ham ude, for hans musik kan vitterlig være svulstig, så det forslår. Men uden ham havde musikhistorien ikke set ud, som den gør.

Mulighederne for at fejre hans fødselsdag er mangfoldige, når det kommer til nye cd'er. Hjerterne i disse anmeldelser er kun en lille guide til det overdådige udvalg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 13.02
Skattereform. Johanne Schmidt-Nielsen kalder regeringens planer om ændringer i reguleringen af overførselsindkomsterne »det mest vanvittige set fra denne regering«. - Foto: Per Folkver

Johanne Schmidt-Nielsen: I chok over regeringen

Enhedslisten vil ikke acceptere ny regulering af overførselsindkomsterne.

Internationalt
27. maj. KL. 13.18
massedrab. 92 mennesker - heraf 32 børn - blev dræbt i massakren i den syriske by Houla. - Foto: ANONYMOUS/AP

Talsmand: »Syriens heroiske hær« står ikke bag massakren

Den syriske regering i Damaskus afviser, at den står bag massakren på 92 mennesker i byen Houla.

Café+Restaurant
27. maj. KL. 12.10
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian

Nimb har fået et gastronomisk løft til overkommelige priser

Nimb Brasserie har gennemgået en metamorfose. Stilmæssigt passer det fremragende til Tivolis ånd.

Annoncer
Annoncer

Seneste CD-anmeldelser

Jazz

Topmøde. Koncerten med den amerikanske saxofonist Charles Lloyd og den græske sangerinde Maria Farantouri var en magisk oplevelse. Pr-foto
19. dec. KL. 15.04

Rock/pop

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe