Men ellers er det en gavmild udgivelse. For det er ikke et øjeblik for tidligt, at Danmarks Radio gør noget ikke bare ved men også for Langgaard, komponisten, der kom for sent til at møde sin foretrukne tidsånd og for tidligt til at blive forstået af sine landsmænd. Hans outsiderstatus høres næppe klarere end i disse symfonier fra 1940'erne.

De er skrevet, mens komponisten var organist i det dengang endnu mere fjerntliggende Ribe. I Ribe-symfonien nr. 9 med titlen 'Fra Dronning Dagmars By' komponerer Langgaard i en sangbar, dannebrogsfarvet stil, hvis harmonik kun glimtvis ville have chokeret en Niels W. Gade.

Dristigere er han i nr. 10, 'Hin Tordenbolig', som mimer den heroiske stil i Richard Strauss' symfoniske digtning 'Don Juan'. Mest grænseoverskridende er Langgaard dog i nr. 11, 'Ixion', som med en spilletid på ca. 6 minutter former sig en række dommedagsagtige gentagelsessekvenser for fuldt orkester.

Det er Langgaard, når han er mest edderspændt, og hans eskatologiske forbandelser kulminerer mod slutningen, hvor et kor af kontrabas-tubaer graver en dyb klangbund under det øvrige orkester og intonerer underverdenens opstigen og jordens undergang. Denne infernalske tuba-kvartet kunne gerne have stået lidt stærkere profileret i det samlede lydbillede (som den gør det i de ti år gamle danacord-cd-optagelser med Ilya Stupel og Artur Rubinsteins filharmoniske Orkester).

Mens ellers er optagelsen med Radiosymfonikerne, i Radiohuset, klarere og mere plastisk disponeret end forgængeren. Dausgaard går sjældent til yderligheder. Det lader han Langgaard om.