Det er kun et lille år, siden sekstetten Kellermensch udmøntede deres undergrundsrumlen i den selvbetitlede debut.

Der blev trukket veksler på Dostojevskijs roman ’Kældermennesket’ i bandnavnet, og dét ambitiøse snit lå gennem alle esbjergensernes sange på et album fuldt af rugende mørke, metalaggressioner i trædeorglet og en solid sans for gode melodier.

LÆS ANMELDELSE Dygtige kældermennesker debuterer overbevisende

Uventet international opmærksomhed
Ud over en pæn portion opmærksomhed herhjemme blev Kellermensch til deres egen overraskelse pludselig opdaget af Radio 1 på engelske BBC. Det førte til de sessions, der udgør fire af denne lidt store EP’s otte sange.

De fire BBC-sange minder trods lejlighedsvis manglende slagkraft om kvaliteterne ved Kellermensch, mens de fire nye sange åbner op for nye sider i det stærkt emotionelle band. De sigter fortsat højt med en EP-titel, der både refererer til botanik og den græske mytologi.

LÆS OGSÅ BBC er faldet for Esbjerg-band

Men hvor hidtil er kommet dynamiske sange ud af Kellermenschs podning af melodisk rock, metalgrowl og litterær dunkelhed, er det nu den mere klassiske rock, der tages under behandling. Og det er ikke en ubetinget god udvikling.

Lidt for pænt
Kanterne er blevet slebet meget af. Selv om de stadig lægger sig muskuløst an, er ekkoet af blandt andre Tool helt væk. Pilen peger mod jævn amerikansk arbejderrock med benzin nok på tanken til at følge Bruce Springsteen rundt i New Jerseys nattemørke gader uden den menneskelige desperations dybder.

Kældermennesket er kommet op til overfladen, det brænder ikke på samme måde under huden længere, og selv om det stadig er et band med stort potentiale, virker det her mellemspil af en EP lidt for mageligt og uden den impuls af nødvendighed, der prægede debuten.