Forunderligt som vores oplevelse også formes af de omgivelser, der præger indtagelsen.

På vej ned over Sydsjælland i en gammel Mercedes på en motorvej under truende grå skyer, men gennem bakkernes bløde kurver med lifligt svajende korn i den høstmodne alder på begge sider var Ed Kowalczyk den helt rigtige ledsager.

Her, hvor den sommer, nogle af os lever resten af året i længselsfuld venten på, er ved at svinde ind, trænger man i den grad til et skud energi, en smule tro og et opløftende ord eller tre.

Alle dele er i den grad at hente på debuten fra den 39-årige ekssanger i det amerikanske rockband Live. Live var i mange år et holdbart link mellem den tungere rock og den mere skrøbelige rock fra følsomme eksistenser som R.E.M.

Metaforerne flyver rundt
Alene, men stadig ’Alive’, som Kowalczyk har kaldt sin debut som solist, har den kristne familiefar valgt at give los og lade lutter gode energier blæse ud over os.

»Now I’ll drink you like water/ Drink you like freedom/ Drink you like the nectar that falls from Eden«, synger Ed Kowlczyk med sin fremdeles ekstremt magtfulde stemme eksempelvis i sin ubetingede kærlighedserklæring ’Drink (Everlasting Love)’.

Her vil den skarpe læser med god ret indvende, at metaforerne flyver uden styrmand i noget, der minder om ren og skær nonsens.

Og den, der måtte lægge øre til sangen, vil hurtigt føje til kritikpunktet, at der ikke ligefrem spises suppe fra intellektets brønd af de dybeste tallerkener rent musikalsk. Sandt.

Men Ed Kowalczyk leverer både den og resten af albummets sange på en så insisterende måde, at undertegnede i hvert fald blev helt og aldeles solgt en sensommerdag på vej mod Lolland-Falster.

Har ikke fundet alle svar
Med Live stod Ed Kowalczyk for en rockmusik, der ikke holdt sig tilbage for at lede efter en (spirituel) mening i de enorme lufthuller af mørke og endeløs melankoli, der hang tilbage i den flossede luft efter grungebølgen huggede enhver tro og optimisme ned i begyndelsen af halvfemserne.

’Lightning Crashes’ står fortsat som en af de mest lysende rocksange fra det årti, som i den grad er kommet på mode igen.

På det niveau bevæger Ed Kowalczyk sig ikke på ’Alive’, hvor det lyder, som om sangeren har fundet svar på de fleste spørgsmål i familielivet, sin tro og den rockmusik, der heldigvis sjældent forfalder til den vamle prædiken, megen kristen musik er præget af.

Her er mure af guitarer, store omkvæd og fine melodier med arv i firsernes og halvfemsernes mere voksne rockscene i USA.

Slet og ret bare god musik
Kun i den tåkrummende sang til børnene og de højere magter, ’In Your Light’, kammer de kristne metaforer over for Kowalczyk. Til gengæld holder sange som rockeren ’Grace’ og balladen ’Soul Whispers’, uanset hvilken tro – eller mangel på samme – man måtte dyrke.

Det er slet og ret bare god musik, man kan tage med sig ud på vejene som energitilskud uden nogen form for forurenende bivirkninger.