Skuffelsen var enorm for mange, da Robert Plant bestemte sig for at fortsætte sin solokarriere i stedet for at forlænge det efter sigende magiske comeback med Led Zeppelin i London i 2007.

LÆS OGSÅLed Zeppelin vil turnere igen

Musikalsk er der dog ikke tvivl om, at den nu 62-årige sangers inspirerede udforskning af rødderne under moderne amerikansk musik er langt mere interessante end legendens eventuelle pengemaskine.

Spøgelsesagtig skønhed
Allerede inden Led Zeppelin var en realitet, var Robert Plant sammen med den senere trommeslager John Bonham med i Band Of Joy hjemme i Birmingham.

Nu hylder han sit gamle band med navnet på det album, der på alle måder naturligt følger op på nyklassikeren ’Raising Sand’, indspillet med Alison Krauss i 2007, og forlænger magien herfra.

LÆS ANMELDELSEHanløve i blåt græs

I en serie kunstnerisk satsende og modige coverversioner af ukendte eller underdrejede sange skaber Robert Plant helt sit eget univers et sted mellem rock, country, blues, bluegrass og folk.

Sammen med produceren Buddy Miller, der også spiller med, skaber Plant indfølte øjeblikke som i den fortættede fortolkning af ’Silver Rider’ af det amerikanske slowcore-band Low. Spøgelsesagtig skønhed med sløret vokal af Patty Griffin og dvælende slideguitar fra Buddy Miller.

Et blandt mange højdepunkter på en plade, der også favner det umiddelbart poppende på ’Harm’s Swift Way’, ’Falling In Love Again’ og den smukke ’The Only Sound That Matters’.

LÆS OGSÅLed Zeppelin stjal med arme og ben

Det er vel omtrent den lyd, Robert Plant har hentet op fra sydstaternes muld og destilleret frem fra præriens støv i den vestlige del af USA. En arkæologisk rejse, man kun kan glæde sig over at deltage i.