På helt forunderlig vis lykkes det også for den konsekvente, københavnske kvartet El Ray at få den sprøde friskhed i bandets guitarbårne surf-bølge til at passe til temaer som død, begravelse og savn.

El Ray, der er opkaldt efter en fiktiv mexicansk landsby i den amerikanske krimiforfatter Jim Thompsons sorte univers, mistede for to år siden bandmedlemmet El Kid, som døde, blot 27 år.

Hilsen til Bob Hund
Det har fået El Ray til på album nummer fire, ’Chasing Ray’, der er dedikeret til El Kid, til at skrue op for mol og ned for bravour og festligheder. Det klæder den instrumentale musik, der aldrig har været stærkere i melodilinjer eller så intens i udtrykket.

De fine melodier står nærmest i kø – ’Impala Joy Ride’ er just en frydefuld køretur langs havet, på ’Burlesque – a Velvet Sound’ skvulper triste tanker ind som en understrøm i lidt for mange drinks på en natklub på samme kyst ved nattetide og på ’Shhh! Lay Low’ er månen stået op og former det stille hav om til det pureste sølv med en facetterende klangbund.

Sandelig om ikke også de svenske undergrundshelte i Bob Hund får en hilsen i nummeret af samme navn.

LÆS OGSÅBob Hunds nye udspil skuffer ikke

I et begrænset udtryk kommer El Ray virkelig ud til kanterne på et utroligt velformet og holdbart album.