Det første indtryk ved den danske trio System er præget af enkeltheden.

Deres andet album bærer den korte og klart meddelende titel ’B’. De skyggefulde kompositioner har ordknappe titler som ’All’, ’Drk’ og ’Stars’, og simpliciteten afspejler sig fint i de hvide linjers sekvenser hen over det sorte cover.

Ligesom musikken virker umiddelbart minimalistisk enkel med fine figurer tegnet på en døsig og dubbet baggrund.

Men det viser sig hurtigt at være minimalisme med stor dybde, og efter 40 minutter i Systems selskab er man slet ikke så sikker på, at tingene er så systematisk ligetil. For nede mellem de rolige bevægelser og ambiente klange pibler det med forførende melodier.

Gamle kendinge
System hed en gang Future 3 og var i 1990’ernes electronica den danske åbenbaring med international genklang. For otte år siden vekslede Jesper Skaaning, Anders Remmer og Thomas Knak navn til System og udgav en selvbetitlet debut.

LÆS OGSÅStrøm-finale gik fra ørerne til fødderne

Siden er der strømmet temmelig meget ny elektronisk musik gennem højtalerne, ikke mindst fra de tre herrer selv, der blandt meget andet optræder under henholdsvis Acoustic, Dub Tractor og Opiate.

Og selv om det forlyder, at fordelingen stadig er intakt: Skaaning på synthesizer, Remmer ved computeren og Knak som den æstetiske vejviser, er aftrykket fra eksempelvis dubsteppen hørbar.

Forbløffende variation
Midt i de æteriske klange, kan man mærke bassens boblende væsen på skæringer som ’Alpha’ og ’Stanley’, men det bliver aldrig tungt som storbyens sod. System har et helt andet ærinde med deres musik. De skaber melodisk skønhed ved hjælp af klanglig stoflighed og lydsensibilitet.

På ’Stanley’ bliver den urolige bas og ekkoet af Basic Channels berlinerdub gennemvævet af en lille, smittende melodi, og et nummer som ’Wouldn’t’ lyder godt nok som en satellit på sin ustandselige vej rundt om jorden, men den har selskab af en melodistump af kosmisk skønhed, der helt sikkert gør det lettere at hænge derude på kanten af verdensrummet.

Undervejs kan man godt blive en anelse søvnig, og et nummer som ’Well blank’ er dystert på en lidt for pæn måde til rigtig at rive lytteren omkuld. Men det er med forbløffende variation, at System skaber smukke lydlandskaber, der kræver, at man pakker ørerne ind i høretelefoner og ikke stopper op ved den første antagelse.