På coveret sender Shakira med et usminket ansigt et sideblik til beskueren. Naboens voksne datter fra Columbia er kommet med hjem fra sit erobringstogt over den ganske verden som sexet pop-vamp.

Nu er det tilbage til rødderne med sprøde, akustiske guitarer, spansk vokal og en langt mere organisk musik end den elektroficerede, hun sidst bød os på ’She Wolf’.

LÆS ANMELDELSE Hunulven Shakira bider blidt fra sig

Alt sammen superfedt, hvis altså lige Shakira havde nogle hits i ærmet. Bortset fra sommerens smittende VM-sang ’Waka Waka (This Time For Africa)’, som vi får i to versioner her, kniber det gevaldigt på den konto.

Anonymiteten tager over
’Loca’, som ligeledes serveres i to udgaver med henholdsvis britisk rap af Dizzie Rascal og spansk ditto af El Cata, er det andet bud. Med caribisk inspiration, en flirt med reggae og ellers stram latino-pop lyder sangen mest som et tamt ekko af programerklæringen ’Hips Don’t Lie’.

Den nye tilføjelse på Shakiras rejse tilbage til rødderne er rap. Der er mere spansksproget rap på duetten ’Gordita’, der har potentiale. Det er dog i ballader som ’Antes de las Seis’ og ’Lo Que Mas’, Shakira er mest overbevisende og virker mest som sig selv med en stærk vokal, befriet for seksuelle krumspring.

Her er Shakira i sit es, men på alt for mange af de sange, der sætter mere tempo og prøver en lidt mere rocket stil, tager anonymiteten over.