Hvordan bliver to halvmåner til 4/4? Spørgsmålet stilles i en af sangene på det andet album fra enmandsorkesteret Frisk Frugt.

Og Frisk Frugt giver selv svaret med en ni sange lang suite, der ubesværet fletter vestafrikanske guitarmønstre og groove sammen med danske sange hentet i omegnen af 1970’ernes børnenaivisme. Tilsat lidt støj, free jazz og generel forvirring.

Sådan poder man lyden af Burkina Fasos hvirvlende traditioner med den taktfaste dansktops fire fjerdedele i halvmånens skær.

Polyfonisk rejselyst
Bag Frisk Frugt står komponisten og multiinstrumentalisten Anders Lauge Meldgaard, der også er en del af det løse musikerkollektiv Yoyooyoy. Allerede i 2006 udstillede han sin virtuose musikalitet, hvor Frisk Frugt albumdebuterede under den dragende titel ’Guldtrompeten’.

Siden har han været en tur i Afrika. Med en tændt båndoptager ved hånden har han rejst rundt i de vestafrikanske lande Mali og Burkina Faso for at samle inspirationer, lyde og ikke mindst de rytmer, der altid ligger som spillevende strukturer under friske frugtsange.

Hjemme igen har Meldgaard samlet de mange løse ender og lydfragmenter til et frodigt hele med nogle simple melodifigurer, der på guitar eller saxofon gentages, genoptages og varieres under eksotiske sangtitler som ’Palmevinsdrikkerens vækkelses blues’ og ’Dyrenes akkompagnement er et bur de kan flyve ud af’.

Aftrykket af en polyfonisk rejselyst er blevet tilføjet nogle danske sanglinjer, der slingrer mellem det barnesunget falske og umiddelbart blåøjede. Af den slags, der åbner med linjer som: »Skyerne, de taler i form og farver/ For de har set ind i himmelen/ Og er ikke bange for at falde ned«.

Myldrende percussion under bananpalmerne
Nedenunder og rundt om de gribende enkle sange kvidrer fuglene, nogle råber op om bananpalmer, og med et henkastet »vroom-vroom« hælder Anders Lauge Meldgaard mere benzin på musikmotoren.

Den holder ellers en høj kadence med hurtigt guitarspil i ekkoet fra den afrikanske tradition, myldrende percussion og jazzede saxofoner med lige så meget stram energi som udflydende kaos.

Men hvor debuten, ’Guldtrompeten’, gjaldede i virvarets mange retninger, er der nu mere fokus hos Frisk Frugt.

Balancen mellem den grænseopløsende iver og de sammenhængende motiver er tippet i retning af sidstnævnte. Samtidig står popelementet stærkt mellem de psykedeliske dryp og repeterende tranceforløb, hvilket er med til at skabe medrivende symbiose mellem den danske og vestafrikanske sangskat.

Musikalsk fantasi med humor og sårbarhed
Frisk Frugt skruer sig nemlig ikke fast i ørkenstøvet blues eller forsvinder i junglens varmdisede lyde.

De ni kompositioner er bundet sammen af en nutidig sanselighed, der både virker farvereksploderende på en blegfis som mig og alligevel genkendelig i sin urbane uro, der lige så godt kunne komme fra dyttende biler i afrikanske storbyer som fra en ilter klarinet et sted i København.

Og dansktoppen i kolonihaveklassisk forstand er her nok så meget sagt. Der er i grunden tale om folkemusikalske eksperimenter, der i mødet med de afrikanske klange ender som en vidunderlig spilledåse fra en anden – eller måske nærmere tredje – verden. Fuld af alle de nødvendige forestillinger, en dansk isvinter slører til.

Albummet med den lange og alligevel – i al sin meddelsomme længde – præcise titel er et konstant overraskende harmonisk sammenstød. Af genrer, geografi, instrumenter og musikalsk fantasi, der med en god del humor og lige så meget sårbarhed hiver det ene sæt forbløffende toner efter det andet op af rejsekufferten.

En lille åbenbaring
Så man gang på gang må konstatere, at intet, hverken i Vestafrika og slet ikke på dansktoppen, lyder som Frisk Frugt.

Hvis man kan undvære radiokværnende skabelonpop og gentagelser af fortidens rocktriumfer for en stund, venter her en lille åbenbaring. Ikke et lukket musikforedrag for de få, men en ukrukket opdagelsesrejse, der skruer op for humøret og fænger med sin uimodståeligt melodiske uskyldighed.

Det er en af den slags plader, der kan slå hul i vintermørket. Alle burde straks tage en bid.