Med en særegen blanding af følsomhed og vilde energiudladninger har Pearl Jam fra Seattle holdt liv i det, der startede med grunge, i 20 år.

Det fejrer bandet med at udgive endnu et livealbum, ’Live On Ten Legs’. Endnu en ignorering af rockens påståede død og en understregning af, at Pearl Jam har fans, hvis loyalitet matcher Manchester Uniteds.

LÆS OGSÅ Her er beviset: Rockmusikken er død

Desværre for dem er pladen en lidt blandet affære, der skydes i gang med en hidsig udgave af Joe Strummers ’Arms Aloft’, men ellers ikke byder på andre nyheder en endnu et cover, en hurtig og pjanket udgave af Johnny Rottens ’Public Image’.

Versionen viser, at rock også handler om at have det sjovt, hvad bandet og sanger Eddie Vedder åbenlyst har det med den vrængende punksang.

En smule forpustet
Vægten ligger på det seneste og fine album, ’Backspacer’ fra 2009, repræsenteret med fire sange med ’Get Some’ som et klart højdepunkt og de tidlige udgivelser fra Pearl Jam. Med (lidt for) velkendte klassikere som ’Jeremy’, ’Alive’ og ’Yellow Ledbetter’, må bandet skrue på andre knapper for at overraske.

Desværre er valget faldet på tempoet, der konstant sættes i vejret af trommeslager Matt Cameron.

Bandet og den flere gange forpustede Eddie Vedder har svært ved at følge med, og mange gode sange jappes igennem. Ærgerligt sjusk fra et af rockens store livebands.

Ærligt talt virker ’Live On Ten Legs’ mest som spekulation i en trofast fanskare, og det har den kritiserede gamling, rock’n’roll, næppe brug for.