En klar form for musikalsk tilgang til klubbernes svedige haler finder vi hos Clara Sofie og Rune RK, der aldrig stresser deres virkemidler for at øge effekten. Tværtimod.

Allerede fra åbningssangen ’Alene med mig selv’ træder en lydfølsomhed frem i produktionen af det minimalistiske stykke popmusik, der ikke opleves ved de andre festvulgære danceudladninger.

Rune RK gør ikke brug af 1990’ernes gennemgnaskede arsenal af virkemidler, men arbejder i en blødere lyd, der bølger sig rytmisk under Clara Sofies stemme, og som indbyder til brugen af høretelefoner.

Fine popmelodier
Det unikke miks af melodiøs fuldtræffer og hjerteknust inderlighed fra hittet ’Når tiden går baglæns’ kan resten af albummet ikke finde frem til igen. Men de prøver, Clara Sofie og Rune RK.

Med enkle og elegante bevægelser forsøger de at ramme dansegulvet lige dér, hvor man med urban ensomhed i hovedet og bitter kærlighed på læberne danser alene mellem alle de andre. Præcis som Medina har gjort det.

LÆS OGSÅ Medina og Seebach definerer 'Generation fucked up'

Uden på noget tidspunkt at nå helt samme selvsikre niveau som Medina skaber Rune RK og Clara undervejs på det (tilpas) korte album en række fine sange, der adskiller sig fra den gængse dancepop med deres klare sans for popmelodier.

Men Clara Sofie måtte gerne give sin lidt for skolede stemme en tur med stålbørsten, så den velsmurte produktions tilbagelænede temperament og rundede hjørner kunne få modspil. Og Medina lidt konkurrence herhjemme.