Ifølge Roskilde Festivals noget mærkværdige programtekst »er det tyske folk kendt for aldrig at gøre noget halvhjertet«, hvorpå man konkluderer, at berlinske »Chuckamuck er en musikalsk invasion, der ikke stopper, før du vifter med det hvide flag«.

Og jovist er der knald på, når de berlinske debutanter Chuckamuck vælter hovedløst rundt mellem rockens subkulturer fra punk til rockabilly med mere end rigelig inspiration fra The Clash og The Libertines.

Men det er også det pæneste, man kan sige om ’Wild for Adventure’.

Kaosrock
Gruppen prøver at løfte den tyske tradition for ’geniale dilettanter’, men har af de to ting klart bedst fat i den dilettantiske ende. Chuckamucks hidsigt snøvlende kaosrock vil utvivlsomt give meget bedre mening på en scene end dette forsøg på at indfange gruppens energi på cd.

Især hvis publikum er godt og grundigt pløret, vil odds for en vellykket koncert vokse betragteligt, men det er publikum nok næppe i tilstrækkelig grad allerede fredag kl. 14. Så man må håbe, at Chuckamuck er tænkt som en symbolsk luns til det tyske kontingent blandt publikum, for særlig godt er det altså ikke!

Pete Doherty-kopier
Programerklæringen ’Chuckamuck’ (»wir Chuckamuck und wir kommen aus Berlin« efterfulgt af nogle indianerhyl) trækker både i retning af Pixies og Libertines uden at blive meget mere interessant af den grund.

’Caroline’ er powerpunk på under to minutter, mens ’Gestern traf Ich Dan Treacy’ akkompagneret på akustisk guitar synges med næsen så langt nede i ølkruset, at sangeren Oska Wald må have fået øje på Pete Doherty dernede og prompte besluttet sig for at undersætte ham til tysk.