Hvad har man lyst til, når regnen for sjette måned i træk høvler ned og steder enhver (våd) drøm om bare lidt sol i sensommeren ned i septembers i forvejen grundigt vandede jord?

At skrige mod højere magter, selvfølgelig. Men måske også at finde en slags kirkerum, hvor trætte gamle symboler er skvattet ned fra de hvide vægge, men hvor der til gengæld er plads til »...the loss of self control/ For the young and the old«.

LÆS OGSÅ Rockband rækker ud efter stjernerne

Et sådan rum, åbner I Got You On Tape gavmildt på gruppens fjerde og fremragende album. Som oven i købet er løbet i gang af hitsangen, de fleste af os har kunnet synge vellystigt med på de seneste uger: ’Run From The Rain’.

Nu er hele albummet så landet som lidt af en tiltrængt varmeovn, der fra første, spæde udlæg i ’Back From The Dead’ tager sin lytter i hånden og inviterer indenfor.

Det hænger sammen
Dvælende langsomt tripper den ind under Jacob Bellens magtfuldt kontrollerede vokal, svuppende på synthesizerens gummistøvler. En frækt kørende funkguitar skubber det helt ind ad døren og så er man virkelig ’Back From The Dead’.

Heldigvis er indledningssangen ingen enlig svale. Stilen holdes fornemt hele vejen igennem på et album, hvor I Got You On Tape eminent forbinder de diskofile tendenser med en grundlæggende melankoli.

LÆS OGSÅ Den særegne stemme i dansk rock synger igen

Ikke den slags tilvalgt tristesse, der kan indkapsle dage og sange i selvskabte plager, men en stærk grundfølelse, der tvinger os til at tage sangene alvorligt. En inderlig alvor, vi trænger til.

Albumtitlen er velvalgt, for der er noget næsten salmeagtigt over sange som ’High Water’, mens I Got You On Tape hælder altervin i halsen direkte fra flasken i ’Beneath A Cloud’ med vocoder og elektroniske beat. Det hænger sammen, og man får lyst til at gå i denne ’kirke’ igen og igen.