Det kommer som bekendt altid an på øjnene, der ser. Eller i det her tilfælde ørerne, der lytter. Det, nogle kalder tilfældigt og usammenhængende, genkender andre som varieret og afvekslende.

Det slår mig i mødet med den lille, men absolut potente ep, der præsenterer danske Rangleklods for verden. Han er nemlig ikke en musikalsk lineær fortælling, men en badutspringer, der ikke holder sig til genrernes lige linjer.

Efter et ophold i Berlin i 2010 er den elektroniske musiker Esben Andersen returneret til København med susen i blodet fra den tyske hovedstads minimalistiske technoscene og nok cool popmelodier på det slæbende stemmebånd til at forføre verden uden for det hjem, hvor han brygger sine åbenlyst talentfulde kompositioner.

De tre aktuelle sange vender og drejer sig mellem det dovent flydende hiphopbeat og bratte opbremsninger, mellem elektroniske forvrængninger og håndspillede guitarguirlander, mellem klubmusikkens forduftende glemsel og den følsomme pops nærvær.

I stedet for at kalde det rodet flytter jeg straks vægten over på forståelsens fod og lader mig rive med. Fra navnets pegende pil mod det legesyge til det støjende crescendo på ’Behaviour’ er Rangleklods i disse ører en lille sensation af muskuløs sårbarhed, der skal skynde sig at samle ideer nok til mere end denne klejne ep.

FACEBOOKBliv ven med Politiken