Man skal passe på, man ikke passer for meget på, lyder det gode råd fra Hr. Skæg til de søde små, der har fået nerver på af voksensnak om, at »Lyden vi ånder er desværre/ fyldt med CO2 og atmosfære/ Ting man ikke se/ Så det bedste er/ At holde på sit vejr«.

Gode råd, flip og fornøjelse til både let og lidt tungere fordøjelse præger fra start til slut dette ganske prægtige andet udspil fra den musikalske overskudsforretning bestyret af Hr. Skæg i dialog med sin gode ven Hr. Overskæg.

Musikken finder en balance mellem det barnligt smittende og den voksne retro-reference, som ikke er hørt bedre siden ’Bullerfnis’-duoens velmagtsdage.

LÆS OGSÅ Hr. Skæg lærer også børnene at stave til tissemyre

Underholdende klogskab
Hr. Skæg tager med afsæt i Spørge Jørgen fat på små og store spørgsmål, og lige indtil hans ven med overskægget siger godnat med ’Drøm en drøm’ (’Ti Amo’ i baghånden!), kommer man vidt omkring, nu hvor Drømmeland overtager landet Ramasjang.

Let og uforknyt binder de ganske få ord i de to herrers tveskæggede dialoger de ret beset temmelig forskellige drømmesange sammen. Mikkel Lomborg med det meterlange skæg og hans makker Toke Reunert er vældig veloplagte på ’Hr. Skægs store drømme’ og tager opgaven med at underholde børn med klogskab, musik og humør så alvorligt, man kan ønske sig.

At »spørgsmål er gaver, man kan give væk og få« er ikke det ringeste stof til eftertanken, man kan forestille sig.

Blid ironi
Med en George Harrison-klingende guitarsignatur som lækker rød tråd, bliver der leget flot med musikken i de forskellige temaer.

Der er doo-wop og dansktop i den smittefarlige ’Pigehjertet’. Der er drabelig barnagtighed på spil i den skumle skillingsvise om ’Hvor jeg blev pirat’, mens ’Balladen om det sidste stykke kage’ er en tango, der fortæller, at man ikke kun skal være to til en tango, men også til at dele et stykke kage.

At lave sjov og ballade, samtidig med at man dypper tåen i den ramme alvor, er en penibel øvelse, men også det klares med tungen lige i skægget.

LÆS OGSÅPoetisk musikpædagog lever af pølsehorn og cigaretter

Man hører et grønt flag smælde på ’Den grønne revolutionsmarch’, men bag musikken rummer sangen om at give et nap med for at afvende den økologiske havsnød, ikke et spor af kommandotone eller pegefinger: »Sammen vandrer vi af sted/ Hele verden skal reddes/ Inden solen den går ned/ Skal den første myre fredes«.

Ironien er blevet blid, hvor den tidligere var selvironisk, og musikken nøjes med at bruge kitsch som en af flere farver på paletten. Det er en ny generation af børnekultur, hvor skæg er noget, man både er og har, men hvor alvor også får lov at titte ind.

At »håbet er moderne« kan man nok have brug for at høre sagt højt. Uanset størrelse i sko.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken