Annonce
Musik 5. jan. 2012 KL. 15.19

To sære gevækster rumsterer i periferien af dansk musik

Langt fra tv-konkurrencernes glatte ansigter, gror sangene vildt.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden

Anmeldelse Of The Wand & The Moon

Politiken synes
Politiken synes
Titel The Lone Descent
Pladeselskab Heidrunar Myrkrunar/ VME
Spilletid 53 min.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I løbet af 2011 gjorde de to store streamingtjenester, Spotify og Wimp deres indtog i det danske musikunivers. Man kunne høre, hvad man ville, men da året var omme, viste Wimps årsopgørelse, at vi streamer nøjagtig det samme, vi køber: Rasmus Seebach, Adele og Medina.

Så kunne man let være en sur anmelder med den tro, at de to streamingtjenester blot plejede det velkendte refræn og holdt trygheden ved lige, mens rodnettet af mere besynderlige og idiosynkratiske udgivelser måtte klare sig i mørket uden for den fagre nye fremtid.

Men man skal passe på sine fordomme, skal man. Da jeg gik på opdagelse i streamingtjenesternes endeløse bibliotek, dukkede der albumaktuelle navne op, man ikke lige finder på listerne over de mest streamede album.

Kontrastfulde kompositioner
Den første sære gevækst, man kan støde på ude i Spotifys randområder, er Andreas Führer. Som en del af musikerkollektivet Yoyooyoy er Führer en afsøgende musiker med vilde greb om tonerne – fra håndklukket guitar i folk-traditionen til knurrende saxofoner, hvæsende støj og indiske droner. Lejlighedsvis tilsat et smørret grin og naivistiske sange, der snor sig melodiske rundt i det uforudsigelige musikalske væv.

fakta

Andreas Führer:

Obligatorisk Undervisning.

41 min.

Yoyooyoy.


På ’The Ham’ er man hensat til en sejlende leg med The Magnetic Fields’ kabaretsange, ’Deal With the Devil’ er industrielt hakkende postpunk i en grov kollage af Einstürzende Neubauten og deprimeret Nick Cave, mens vi slippes ud af den forfaldne fabrik og får grønne enge under tæerne på den akustiske guitarsang ’Stribet glat stribet’.

Med disse tolv kontrastfulde kompositioner har Andreas Führer skabt en dunkel tvilling til yoyooyoy-kollegaen Frisk Frugts sammenfletning af afrikanske traditioner og dansk naivisme. De er beslægtet i deres ubesværede leg med sang, form og indfald, men Führer er mere om sig, tungere i sindet og anderledes kantet i melodierne. Men ikke mindre interessant som øreåbnende fornøjelse.

Melodisk mørke
Det andet anderledes knopskud i streamingtjenesternes underskov var danske Of The Wand & The Moon.

Bag det mystiske navn gemmer sangskriveren Kim Larsen sig. Nej, ikke den skrålende nationalkæft, men sangeren fra Amager, der i 1990’erne var guitarist i undergangs-metalbandet Saturnus.

LÆS OGSÅ Dansk-afrikansk album sprænger hul i vintermørket

I 1999 forlod Kim Larsen Saturnus og satte retning mod den dystre neofolk, han gennem ti år har udviklet, med gotiske buer foroven, hedensk tale og ildevarslende dommedagsrumlen i dybet under den tynde hinde, vi kalder livet.

Efter en pause på hele seks år er Kim Larsen tilbage med Of The Wand & The Moons femte album. En manifestation af melodisk mørke, der føles som at skvulpe rundt i en utæt jolle under en begsort nattehimmel – og alligevel være helt rolig. For Kim Larsens dybe stemme henter sin gnist i samme afgrund af livserfaring som Johnny Cash.

Bjergtagende lyd
Hør bare, hvordan Larsen messer dystert på den smukke ’Immer Vorwärts’ (vi har altså ikke kun Jacob Bellens at søge tordentrøst hos). Eller mærk titelnummeret risle ned ad ryggen, mens det bevæger sig fra et ekko af Arcade Fire på en gråvejrsdag til et uhyggeligt klimaks med lidende skrig gemt i baggrunden.

Siden det forrige album ’Sonneheim’, har Kim Larsen ikke ændret i grundformen af rytmen fra den akustiske guitar under en hviskende baryton, men teksturen er blevet mange lag tykkere. ’The Lone Descent’ er en bjergtagende lyd af industriel styrke og menneskelig sårbarhed pustet ind i neofolkens tusmørke. Og så har Larsen denne gang skrevet så medrivende melodier, at de nok skal forlænge hans store succes syd fra grænsen.

Man kunne så håbe, at han også blev opdaget i lidt bredere kredse herhjemme. Hos Wimp kan man lytte til bagkataloget, men desværre ikke ’The Lone Descent’. Helt så dybt stikker streamingtjenesternes rødder ikke endnu. Men musikken findes jo også i andre formater. Både hvis man vil høre improviseret virvar og apokalyptisk folk.

------------------

Rettelse: I en tidligere version skrev vi ved en fejl, at Kim Larsen stammer fra Sønderjylland. Han kommer fra Amager.

Annonce
Annoncer
Gældskrisen
23. maj. KL. 19.00

Thorning forventer vækstpagt i juni

Den danske statsminister har ingen holdning til omstridt initiativ.

Gadeplan
23. maj. KL. 19.29
Foto: LINDA JOHANSEN

København lader sig ikke kanøfle af byggerod

Selv om hovedstaden ligner et åbent krater, er der godt gang i cafeliv og gadehandel.

Stjernetræf. Kirsten Dunst og Viggo Mortensen spiller to af de vigtigste roller i 'On the Road'. - Foto: Lionel Cironneau/AP

Cannes-film med Viggo Mortensen var otte år undervejs

Den dansk-amerikanske stjerneskuespiller gæstede i dag Cannes med 'On the Road'.

Annoncer
Annoncer

Seneste Musik

Seneste CD-anmeldelser

Jazz

Topmøde. Koncerten med den amerikanske saxofonist Charles Lloyd og den græske sangerinde Maria Farantouri var en magisk oplevelse. Pr-foto
19. dec. KL. 15.04

Rock/pop

Det sker
Rootsrock. Publikum kan glæde sig til Dr. Johns karakteristiske Farfisa-orgel, messingblæs og kvindekor. - Foto: Toke Hage
23. maj. KL. 12.48

Funky voodoomusiker kommer til Roskilde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe