Rytmen pumper stadig maskinelt ud i mørket.

Men lyden af industrien bliver fjernere og fjernere. Som et tog, der forsvinder i natten, mens røgen fra skorstenene i storbyen rejser hvide søjler som snart vil opløses og forsvinde.

Bedre med årene
Det lyder som en blues for industrien, når svensk rocks måske største ikon, (Joakim) Thåström bevæbner sig med vinger for at se på sin tid i et poetisk og musikalsk overblik af de allerklareste på sit niende soloalbum, ’Beväpna dig med vingar’.

Titlen er inspireret af Michael Strunges digtsamling ’Væbnet med vinger’ fra 1984. En titel, der også står på den danske digters gravsten på Assistens Kirkegård i København.

Under alle omstændigheder et indlysende bud på årets titel i skandinavisk musik. Og et strålende eksempel på, at man stadig kan blive bedre og bedre, selv om man har 54 år på bagen og har spillet rockmusik i 34 af dem.

Eller i ’blot’ 20 år som Bob Hund, der fejrer sit jubilæum med det stærkeste album længe, ’Låter som miljarder’.

I vort naboland har navne som disse sammen med blandt andre Ulf Lundell og Kent for længst vist en sejhed og holdbarhed, der står i grel kontrast til tidens korttidshukommelse. De svenske giganter fortsætter med at imponere.

Lyden af Berlin
Måske fordi de som Thåström har meget at nå:

»Jag gick upp och försökte skriva nånting/ det är så mycket jag måste hinna med/ Och mörkret kändes snällt och varmt mot min kropp/ Jag såg att månen, den var nästan hel«, som nattemanden konstaterer allerede i det blændende titelnummer.

Her introducerer Thåström sin industrielle, nærmest gotiske blues, der sine steder minder lidt om den, Lars H.U.G. leverede på ’City Slang’ helt tilbage i 1984. ’Beväpna dig med vingar’ er indspillet i Sverige, men – naturligvis – mixet i Berlin, i de legendariske Hansa-studier.

LÆS OGSÅGuide: Her er årets bedste koncerter

Det er netop lyden af den tyske metropol, der strømmer gennem den musik, som lægger sig i forlængelse af Thåströms seneste to album, ’Skebokvarnsv 209’ (2005) og ’Kärlek är för dom’ (2009).

Monoton, kuldslået, langsomt glidende folder sangene sig ud.

Ren magi
Modsat de to nævnte udgivelser er der indimellem nærmest optimisme at spore på ’Beväpna dig med vingar’.

Mens sortsynet slog ud i konstateringer som »fan, fan, fan – det skulle vart du« og »kärlek är för dom som har tur« på de to plader, er der her kærlighedserklæringer som ’Smaken av dig’ og balladen ’Samarkanda’, der er ladet med både atmosfære og kulturelle referencer. Som for eksempel den sørgeligt aktuelle ’Som når Whitney sjungar dårlig’.

POLITIKEN TVSe Whitney Houstons sidste optræden

Thåström gør det modsatte selv. Aldrig har hans vokal stået smukkere end i disse sange, der bringer inspirationskilder som Einstürzende Neubauten og Depeche Mode frem, men alligevel er helt hans egne. Der er mere malstrøm end letsindig dyppen af tæerne i denne stille, flydende Thåström.

På ’Nere på maskinisten’ sampler han Depeche Modes ’Pipeline’, og på den fornemme afslutter, ’Sluta när jag vill’, drypper musikken ud af højtalerne med samme duvende drive som Kraftwerks ’Abzug’.

Det kan han, naturligvis, eneren, rebellen og anarkisten Thåström – slutte når han vil. Og det lyder, som om netop den frihed, der sættes fri af selvsikkerheden, gør ham og hans musik blændende. Rytmen, keyboardklangene, klarheden betyder lige så meget som melodierne.

Det er lyden af ren magi.

Hunden er tilbage
Hvad Bob Hund altid har været, i hvert fald i de bedste stunder fra de skånske originaler.

Anmeldelse

Kunstner: Bob Hund

Titel: Låter som miljarder

Pladeselskab: Target

Der mindre et år efter sidste udspil, den tungt rockende og ikke helt helstøbte ’Det Överexponerade Gömstället’, er tilbage i fineste stil.

’Harduingetmankandansatill?’ er galoperende vanvid omsat til disko ude af takt. Det må blive det hemmelige yndlingsnummer for enhver plaget diskoteks-dj, mens ’Stanna Klocka Stanna’ er en popsang så gylden som et vellykket Melodi Grand Prix-hit fra firserne.

LÆS ANMELDELSESkånske indiefavoritter lyder som belgisk synthpop

I titelnummeret spiller Conni Nimmersjö igennem på guitarerne, som ellers bliver holdt i kort snor på albummet. Det gør de gode melodier til gengæld ikke. ’Hvem tror jag att jag lurar’, ’Det regnar och brinner’ er klare knaldperler, mens ’Varningklockorna’ byder på dommedag, undergang og katastrofe i et intenst samspil.

Der er gang i den på den anden side af Sundet. Godt, at vi snart får besøg derfra.