Lige her oppe over står der ’hiphop’.

Med røde bogstaver. For at give dig en fornemmelse af, hvilken slags musik, der bliver anmeldt. Måske burde der mere præcist have stået based.

I dag dækker en bred betegnelse som hiphop eller rock ikke de mange selvstændige forskydninger af gammelkendte konventioner, alle de hybrider og mikrogenrer, der opstår som gnister i sammenstødet mellem accelererende teknologi, nye ideer og gamle tricks.

The Based God
Derfor ville based have været mere præcist.

Rapperen Lil B fra San Francisco Bay Area er nemlig ikke bare hiphop, som de fleste kender det. Han er grundlæggeren af en hiphopform og filosofi, der har fået det amerikanske magasin Vice til at kalde ham »den vigtigste rapper i de sidste 15 år«.

Det kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at Lil B er et fænomen, der godt kan gøre krav på sin egen kategori.

Lil B er et syrehoved og en gadeskræppende poet, der ikke bare har udnyttet nettets muligheder, men sendt en storm gennem informationernes væv.

Den 23-årige rapper har under navnet Lil B eller The Based God fyldt den ene myspace-side efter den anden med original musik og linket det hele sammen til en skulptur af identiteter, der let glider fra velkendt beskidt hiphoplingo til at holde en brandtale om samfundets fællesskab.

Et gay mixtape
Gennem de flere tusinde improviserede sange (og hundredvis af hjemmerullede videoer) har Lil B bevæget sig fra enkelt gaderap om skatersko til at boble rundt i de excentriske lag af stratosfæren, hvor han gør og siger, hvad han har lyst til.

I et ekko af det fritænkende San Francisco kalder Lil B selv sin positivt tænkende ordstrømsfilosofi for ’based’.

Den åbenmundede stil har skabt et stort kultfølge, men også ført til konflikter med det traditionstunge hiphopmiljø.

Da heteroseksuelle Lil B sidste år udgav albummet ’I’m Gay (I’m Happy)’, var det ment som en støtte til det homoseksuelle miljø, og den slags er faux pas i den homofobiske hiphopkultur. Han ville provokere folk til at tænke over deres adfærd og fik dødstrusler som tak.

LÆS OGSÅKidd har i virkeligheden kysset med Soulja Boy

Albummet ’I’m Gay (I’m Happy)’ var blot en af seks albumudgivelser fra Lil B i løbet af 2011.

Som kongen af mixtapes (gratis albummer på nettet, red.) har han også her sat helt nye standarder for det musikalske liv uden for pladeselskabernes distributionskanaler, blandt andet med et mixtape på 676 tracks.

Og allerede nu kommer årets første udgivelse fra The Based God.

Uklare konturer
Det høje tempo og lysten til at gøre, som han vil med hiphoppens simple grundelementer, sætter sig også som svingende kvalitet.

Nogle gange holder Lil B en fantastisk fest i det psykedelisk indrettede baglokale til sydstaternes minimalistiske crunkrap, andre gange snakker han et helt album væk i selskab med et par løsrevne synthflader.

På ’White flame’ er Lil B heldigvis for det meste konsistent – med enkelte snøvlende øjeblikke – i sine improviserede ordguirlander, der både slider på brugen af ordene ’bitch’ og ’swag’, men samtidig bliver underløbet af abrupte dialoger og andre satiriske sprækker.

Man ved aldrig helt, hvor man har Lil B, og der er naturligvis en del af både pointen og fornøjelsen. Og et trick, der midt i komikken lader et sentimentalt slag ryge gennem paraderne, når Lil B på ’I’m Down 4 Hire’ ønsker at dø samtidig med sin mor.

Ligesom lo-fi-magikeren Ariel Pink roder Lil B med stilarter og musikcitater, hvilket gør based til en undergenre med uklare konturer.

LÆS ANMELDELSELo-fi-geni afstøver sine eminente kassettebånd

Det er hiphop, men også meget andet. Det er helt sikkert noget helt for sig selv.