Det kan ikke blive stort nok, når det kommer til hip-pop duoen Nik & Jay.

Godt nok har de haft moralske livsstils-tømmermænd efter finanskrisen, men deres poplyrik bøjes stadig kun i de helt store følelser og de har musikalske armbevægelser som en jumbojet, der prøver at lande på en cykelsti.

Derfor har de ikke bare skrevet en sang, men en hel hymne til landsholdet.

LÆS OGSÅSå er landsholdets nye (pop)sang ude

Lyden af et stadion i ekstase.
Med en variation over fodboldsupporternes faste lå-lå-lå-lå-mantra, som nok skal blive brølet fra hustage, hvis landsholdet får hevet en sejr i land i Polen og Ukraine, viser Nik & Jay, at de kender lyden af et stadion i ekstase.

Ligesom fornemmelsen for uafrystelige ørehænger-hooks er intakt.

De to Værløse-knægte har altid trådt deres egne, uforudsigelige stier rundt i det danske sprog, hvilket kan have sin charme og stikke en banal pind gennem den gode smag.

Det folder de ikke helt ud her, hvor de koncentrerer sig om at stive nationalkarakteren af med faste fraser om at stå skulder ved skulder og rejse sig igen.

LÆS OGSÅAnmeldere enige: Ny Nik og Jay-cd er middelmådig

Nationalismen får et pust
Det er dog mere Nik & Jay end normal dansk selvforståelse.

Her er ikke noget med at vi kommer fra et lille hyggeligt land, nej, nationalismen får lige et pust, når de lukker det rutineret afstemte omkvæd med linjerne: »De skal se vores flag/ for vi vandt i dag«.

Tilpas ubeskeden attitude midt i det solide pophåndværk, men som slagsang fungerer det ikke.

De sparker ikke i jorden som Søren Poppe og Big Fat Snake, men ’Vi vandt i dag’ er al for tilbagelænet. Som en sommereftermiddag i hængekøjen.

LÆS OGSÅNik & Jay i strømpebukser rystede Koncerthuset

Mild sommerpop
Modsat Nephews strømførende fremmarch på ’Danish Way To Rock’ for to år siden, kaster Nik & Jay ikke nogen kampgejst af sig.

Det er mild sommerpop, der fløjter sig forsigtigt i gang, lader klaveret være bærer med doven hjælpe fra beatet, og når strygerne sætter ind bliver det som glasur i stedet for medvind i bredformat. Og det hjælper ikke at rode Flemming Tofts kommentatorcitater ind i det.

Det er emotionel smalhals og lige så ophidsende som twitter fra en landsholdsspiller sikkert ville være.

Ingen har overgået ’Re-Sepp-ten’ og dens blanding af kække ordspil og et refræn så simpelt, så selv et barn kunne brøle det fra en fræsende bmx i 1986.

Men til sammenligning kommer Nik & Jay ikke meget mere end lige over midten.

HØR SANGEN HER www.dr.dk (eksternt link)

FACEBOOKBliv ven med Politiken