I poppens letantændelige verden er det en kamæleonkunst at skifte musikalsk retning uden at ende med at ligne en hjælpeløs påklædningsdukke.

Når man som Scissor Sisters har haft et kreativt dyk oven på de buldrende år midt i 00’erne, hvor de transformerede det flamboyante overtryk i New Yorks homomiljø til verdenssucces, og nu har opsøgt tidens hippeste producernavne Calvin Harris og Diplo for en 2012-makeover, kan det til forveksling godt ligne desperation.

LÆS OGSÅ Scissor Sisters skrottede helt nyt album

Men nu er Scissor Sisters ikke uvant med at gå på strandhugst. Eller at klæde sig ud. Første gang verden hørte deres frie omgang med 1970’ernes og 1980’ernes discohedonisme, var med en coverversion af Pink Floyds ’Comfortably Numb’, der var uigenkendelig og fuld af referencer til både Frankie Goes To Hollywood og Bee Gees.

De plukker deres lånte fjer med stil.

Sprudlende på toppen
På deres fjerde album lykkes det ret godt at blande en nutidig lyd ind i deres ’italo disco møder Elton John’ på sange som ’Baby Come Home’ og ’Inevitable’, der bliver en fin falsethyldest til Robin Gibb.

Og selv om de på den Calvin Harris-producerede ’Only the Horses’ – med alle Harris’ kendetegn af energisk pumpende synthrytmer og hidsige opbygning til euforiske omkvæd – lyder for meget som Rihanna-karaoke, har de nye legekammerater (med Boys Noize i spidsen) skærpet melodierne hos Scissor Sisters.

LÆS OGSÅ Vampede vampyrer danser fra start til slut

Når de er på toppen, er de sprudlende! Det er de bare ikke hele tiden på det lange album.

Man må undre sig over, at popmusikere ikke har skrottet det albumformat, der har udspillet sin hitlisterolle, til fordel for hitpotente minialbum. Så var man fri for at skulle irriteres over fjollede fillers som ’Lets Have A Kiki’.

Postulater
Men albumformen er valgt her, så saksesøstrene kan give deres fritløbende festelektroner noget modspil. Give dem et modent snit som den livsreflekterende ’Year Of Living Dangerously’ og den inderlige ’Best In Me’.

Men de lyder som postulater, der mest af alt minder om, at Scissor Sisters kun er forrygende selskab, når de netop undgår virkeligheden og al dens banalitet.

Når de tager rollen som ekstravagante påklædningsdukker på sig.