Det var i de gode gamle dage, man kunne købe smøger af mærket Eiffel i 5-styk pakker. Kim Larsen har altid været ret glad for de gode, gamle folkelige dage befolket med svajere, donnaer og dydsdragoner, så i 1982 fik hans mini-lp titlen ’5 Eiffel’ og kunne samtidig ses som en hilsen til det populære christianshavnerværtshus Eiffel Bar.

Pladen var et stykke vinyl, som imidlertid på ingen måde var så ensartet rullet og jævnt brændende som fabriksfremstillede cigaretter. Det var snarere at ligne ved en pose blandede bolsjer.

LÆS OGSÅ Kim Larsen genudgiver forbudt plade

Det kan man forsikre sig om, nu hvor ’5 Eiffel’ omsider kan tage springet fra sjældenhed på vinyl til lettilgængelighed på cd og download. Mange års stridigheder med Frank Jægers bo er blevet løst således, at ’5 Eiffel’ kan nå at fejre 30-års jubilæum med en genudgivelse i remastered tilstand.

Tidsbillede
’5 Eiffel’ bærer i høj grad præg af sit tilblivelsestidspunkt. Med ’personnummerpladen’ ’231045-0637’ havde Kim Larsen i 1979 med en del års forsinkelse indfriet forventningerne fra solodebuten ’Værsgo’ i 1972 og lidt til. Lp’en blev en enorm succes, og Larsen strøg prompte til USA for at blive superstar i rockmusikkens hjemland

Hjemme igen i 1982 kunne han så slikke sårene efter de to amerikanske lp’er ’Jungle Dreams’ og ’Sitting on a Time Bomb’, der sank som stille sten i det temmelig brede vand, der adskiller Christianshavn fra New York.

I stedet for de amerikanske lejedrenge var musikerne nu atter Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Bjørn Uglebjerg fra Gasolin’-dagene sammen med Thomas Grue og Klaus Agerschou.

Hvilket selvfølgelig ikke skulle forhindre Kim Larsen i at fyre den af på amerikansk med en lun og mere ama’rkansk end amerikansk version af Leiber/Stollers ’Just Tell Her Jim Said Hello’. En petitesse ganske som den lille ’Jægerens kvarter’. Det interessante dengang som nu var Kim Larsens kærlighedsaffære med de danske digtere.

Moderne stil
Nu er det hot at kombinere digte og musik. Der var også noget i luften dengang. Fire år efter Anne Linnets Tove Ditlevsen-plade ’Kvindesind’ og to år inden Lars H.U.G. fortolkede Søren Ulrik Thomsens ’City Slang’, gik Kim Larsen med et noget mindre ambitiøst afsæt om bord i Frank Jæger og Nis Petersen.

I dag kan man godt tillade sig at ærgre sig over, at Larsen lod Bob Parkvist indtale Nis Petersens mere end djærve ’Kit (in memoriam)’. Det lyder meget folkeligt og autentisk, men det er Kim Larsens stemme, der trodser tidens tand. Hvilket er ensbetydende med, at det er de to omstridte Frank Jæger-fortolkninger, som er de to gode hiv i denne pakke ’5 Eiffel’.

Jægers ’Være-digtet’ blev til ’Åh at være en høne’ og til en Larsen-klassiker af de store. Åh, at være en høne, en tøjhund, et æble og en stodder. Kim Larsen er det hele, og sangen er et af de lykkeligste ægteskaber mellem Larsen og den del af den danske sangskat, han ikke selv har skrevet.

LÆS OGSÅ Politikens anmelder: Rockbøger til morfar

Der er schwung over Beckerlees guitar, og så er det pudsigt at konstatere, hvor meget af temaet fra Joy Divisions ’Love Will Tear Us Apart’ der er sivet over i Klaus Agerschous tangenter. Kim Larsen og Joy Division? Den havde jeg ikke lige set komme!

Der er mere kolonihave og røvballe over ’Bedstefar ta’ dine tænder på’. Fortolkningen af Frank Jæger-digtet med den noget mere tandløse titel ’April, april’ er munter, dansk folkelighed a la Larsen. Uforligneligt, med andre ord.

Og med denne spøjse lille rodebunke af et minialbum i tornystret kunne Larsen så ellers drage ud midt om natten og gå i cirkus forklædt som voksen.