Normalt står der guitarist og sanger i Figurines på Christian Hjelms visitkort.

Figurines har i løbet af en halv snes år etableret sig som et af dansk rocks mest smagfulde engelsksprogede rockorkestre, og Hjelm er en mere end almindeligt respekteret guitarist.

LÆS OGSÅFigurines-frontmand går solo på dansk

Men der har på det seneste rumsteret andre længsler i Hjelm med den lyse og lette stemme. Som sparringspartner for Nikolaj Nørlund leverede han et modspil og en andenstemme på ’Alt sammen, lige nu’, der resulterede i Nørlunds mest veloplagte album længe. Og det er faktisk også, som om alting sker lige nu for Christian Hjelm.

Selvsikker solistoptræden
Kort efter de fortjente skulderklap i forbindelse med projekt Nørlund debuterer Hjelm som solist med det usædvanlig velskabte dansksprogede poprock-album ’Før vi blev lette’. »Scenen skifter nu«, lyder omkvædet på sangen af samme navn, og i hvert fald for en tid skifter Christian Hjelm scene fra Figurines til en smittende selvsikker solistoptræden.

Sange som ’Lang vej igen’ og ’Alibi’ afslører en overraskende veludviklet popnerve hos Christian Hjelm. Det kræver hår på brystet at forlade indierockens trygge havn og pludselig vælte om sig med danskrock, der på solide danske brokker vader lige ind i øret med træsko på.

Alvorlige emner i let pakke
’Før vi blev lette’ er nemlig et album med skamløst iørefaldende omkvæd, enkle tekster med hjertet på det rette sted og det ene smækre og velbegavede arrangement efter det andet.

Er det moderne? Næ, ikke synderligt. ’Ha’ det herligt’ lander et sted midt mellem Kim Larsen og børnetimen og står ved det. Hvilket faktisk er lidt sært, al den stund det faktisk er en temmelig alvorlig sang, der trallende af fuld hals handler om, at vi en dag skal »afsted / Og forlade denne scene«.

Umligt ikke at nynne med
Tidløs kvalitet er idealet her. Åbningsnummeret ’Fri leg’ starter med klaver så neoklassisk, som var det Elton John, der sad på stolen.

Hvis man skal sige det lidt firkantet, så har Christian Hjelm for en stund lagt Modest Mouse til side og åbenbaret en hemmelig kærlighed til Paul McCartney.

Der er format over ’Fri leg’, og Hjelm synger den hjem fuldstændig blottet for de cool forbehold, indierocken helst ser observeret.

Hjelm springer ud på det dybe danske med fuld skrue fulgt op af en halv Helmig. ’Den som du elsker’ kunne sagtens gå hen og blive sensommerens kærestesang. Der må gerne nynnes med. Det er faktisk nærmest umuligt at lade være!

Tvivl og søgen
Teksterne er enkle, men alt andet end simple. Det er en slags kærlighedssange. Lidt knirkende at læse som tekster, men mundrette nok, så snart de bliver sunget, og det er jo meningen med dem.

»For jeg lever kun for dig / Ja, jeg lever kun for dig« er rene, popbanale ord for pengene, men de klinger ægte nok, og selv den mest uforblommede kærlighedserklæring viser sig at rumme en kerne af eksistentiel uro. Ja, faktisk er denne følelse af indre uro, tvivl, søgen og prøvende fortrydelse den overraskende fællesnævner for disse lyse og lette popmelodier.

’Alibi’ har et decideret smældende arrangement, der kan få dansegulvet til at gynge, men »bare vi aldrig / bliver såret sådan igen / Bare vi nu kan heale såret« er ikke just en peptalk.

LÆS OGSÅErfaren dystermule genopfinder sig selv på nyt album

Sangene har en indre modstand, der gør dem smukkere, men måske også er, hvad der vil kunne forhindre ’Før vi blev lette’ i at nå ud til den helt store smaskhamrende folkelige omfavnelse. Det er ikke så enkelt, som det lyder. Måske vil lunten blive lugtet.

Ud i rampelyset
Christian Hjelms kønne stemme får langt mere karakter af at skulle træde ud i rampelyset behængt med popmelodier og det alt andet end smarte modersmål. Kan man slippe levende fra at synge »alle pigerne bejler / til vi stejler«, kan man slippe fra det meste og det kan Hjelm.

Der er ikke rigtig noget sted at gemme sig, når man synger på dansk og Christian Hjelm træder klarere frem end før.

Der er et højt kvalitetsniveau hele vejen rundt, men mere end noget andet er det de utroligt appetitlige arrangementer, der gør ’Før vi blev lette’ til så opmuntrende en begivenhed.

Sammen med producer Klaus Q. Hedegaard og med hjælp fra trommeslager Hasse Mydtskov og bassist Claus Søgaard leverer Christian Hjelm sit svendestykke som danskrocker.

Luksusproblem
At kombinere effektivitet og charme med raffinement lykkes stort set på alle sange.

Og så kommer midt i det hele en minimalistisk melodunte, ’Standser lige’, og bliver spillet hjem stort set kun med en guitar og Christian Hjelms troskyldige stemme, der synger disse linjer lige ind i hjertet på mig: »Solen er blød og mild / Den danser kun for dig / Alt det vi ikke kunne sige / Det lever kun i mig«.

Christian Hjelm bedyrer, at han absolut ingen planer har om kvitte fornemme Figurines. Det er utvivlsomt rigtigt. Men hans soloalbum er så velskabt og så anderledes end det, han laver med Figurines, at det kan vise sig at blive en splittet musikertilværelse.

Hvis ’Før vi blev lette’ får den succes, albummet fortjener, kan Christian Hjelm hurtigt komme til at stå med et alvorligt luksusproblem.