I kølvandet på sit debutalbum, ’Ghost of Love’ fra 2009, fik Marie Fisker året efter en Steppeulv som ’årets håb’.

Et håb, jeg synes, hun nu indfrier til fulde på sit andet album, ’So, Hoes & Heroes’. Fisker forfølger stadig sin mørke og manende musikalske vision, men træder nu for alvor ud af Sort Sols skygge.

LÆS OGSÅMarie synger storbyen sort

Det sker uden at lægge demonstrativ afstand til de danske forbilleder.

Der er bl.a. fælles inspiration i ’spøgelsescountry’, der er Sort Solsk syre på ’Some Afternoon or among Them’, og Steen Jørgensen stiller op til duet på ’Silver Screen’, men alligevel kan man konstatere, at Marie Fisker med Jakob Høyer som medproducer for alvor stævner ud på egen kurs.

Ekko af Patti Smith
’So, Hoes & Heroes’ er et gennemført fornemt eksempel på, hvordan man indoptager nye inspirationskilder på en måde, som kun styrker den personlige vision. Det kræver en stærk personlighed og en klart defineret vision. Marie Fisker har begge dele.

Arrangementet på ’On the Beach’ og ’Caravan Faces’ skylder engelske Tindersticks ikke så lidt.

Den særlige adspredte musiceren med luft mellem instrumenterne og en sval rytme gyngende i baggrunden som et fortæppe, der forstyrres af ukendte, stærke kræfter i musikkens kulisser.

Men samtidig er det poetiske anslag i ’Caravan Faces’ også et ekko af Patti Smith. At albummet slutter med en fortolkning af The Gun Clubs ’Mother Earth’ er selvfølgelig også en markering af et ståsted.

Bider skeer med k.d. lang
Skydeklubbens afdøde formand Jeffrey Lee Pierce er en af albummets helte, men fortolkningen er gennemført personlig med Nick Cave & The Bad Seeds som bagsædepassagerer.

Marie Fisker har en svaghed for rockmusikkens mol-ædte desperadoer.

Uden på noget tidspunkt at svigte sin skyggebelagte, stemnings- og alvorsfulde sangstemme kommer Marie Fisker som sangerinde vidt omkring på albummets ni numre.

LÆS OGSÅProminente gæster sikrer ikke niveauet på ny udgivelse

Den mørke, dragende vokal, som Marie Fisker folder ud på åbningsnummeret ’Devilish, the Deed’ får allerede på samme nummer andre facetter, som bliver trukket helt ud i lyset på titelnummeret ’So, Hoes & Heroes’, hvor Fisker lige så overraskende som overbevisende lader sig inspirere af den canadiske sangerinde k.d. lang.

Skal man som sanger bide skeer med k.d. lang, kræver det både format og stil, og Marie Fisker viser sig at have begge dele i metermål, da hun griber tilbage til et sted midt imellem k.d. langs country i ’Shadowlands’ og det følelsesladede mesterværk ’Ingenue’.

Ublufærdigt heltegalleri
’So, Hoes & Heroes’ er ikke et album beregnet på at sparke stolen væk under sin lytter.

Der er tværtimod tale om en rolig og sikker samling af meget personligt udfoldede numre, som med sine helt egne dunkle og både svale og strømførende lag suger lytteren ind i sit univers.

Meget af æren må gå til Jakob Høyer, som Marie Fisker har skabt albummet i tæt samarbejde med, inden Ian Caple har mikset det delikate slutudtryk.

Guitaristen Rune Kjeldsen og bassisten Anders Christensen giver deres besyv med og er blandt de musikere, som Marie Fisker også optræder med live.

At høre musikken få lov til at åbne sig på det stilfærdigt melankolske og syv minutter lange ’Hannoveran Horses’ er en oplevelse på størrelse med den store og stærke hesterace hannoveraner, der har givet nummeret dets titel.

Uden at forlade sit selvvalgte mørke træder Marie Fisker helt frem i lyset på ’So, Hoes & Heroes’. Sådan lyder det, når en ydmyg lærling med rejst nakke uden vaklen i geledderne træder i heroernes fodspor på sine egne nydefinerede præmisser.

Sjældent har et heltegalleri været præsenteret så ublufærdigt og fortolket så respektfuldt og selvstændigt på én og samme gang.