Kigger man grundigt efter på Hærvejens historiske spor op gennem Jylland, må man kunne finde aftryk af halvfemsernes foretrukne fodbeklædning for rockmusikere: cowboystøvlen.

Den støvle, der i sin tid med slangeskind, ruskind med frynser eller læder, signaliserede, at ejeren var mere rock'n'roll end unge Elvis og mere amerikansk end the heart of Texas til trods for den danske dåbsattest.

Finder man sådan et aftryk, er det bare med at få det tværet ud.

For at give plads til nye spor i sandet af en ny generation af danske musikere, der med vedvarende energi har gravet rocken derned, hvor den hører hjemme, og hvorfra de kan skabe rabalder – i undergrunden. Selvfølgelig opmuntret – og inspireret af – det eftertryk, hvormed amerikanske The Black Keys har banket rockens gamle rustne søm gennem al moderne fernis for derefter at hænge en enorm succes op på sømmet.

LÆS ANMELDELSETo nørder kunne sætte alle festivalband til vægs

Den gode nyhed i efterårets høst af velsmagende granatæbler fra de jyske plantager er, at de gode sange er med denne gang.

Hyldest til Prins Henrik

Anmeldelse

The Floor is Made of Lava

Titel: Kids & Drunks

Pladeselskab: Target Records

Hør bare de akustiske guitarer på åbningssangen med den velvalgte titel 'Traditional 84' på det tredje album med The Floor is Made of Lava:

»If I'm part of a new generation/ when should I feel I got more than the future/ when do the roads expose the horizon/ in stead of circles and endless u-turns?«, filosoferer Tobias Kippenberger indledningsvis.

En rockende hymne til lejrbålet med tilpas mængde grus på de hæst inderlige stemmebånd til at bære følelsen af en ung mands jordbundne refleksioner gennem den knitrende patos i en enkel, men smidig melodi.

LÆS OGSÅDansk forårsrock springer jævnt ud

Efter den alvorsstemte start skynder vestjyderne sig at hugge i granit med et enormt guitarriff, at de skam ikke kun er modne og melankolske.

'The Boys are Back in Town', som det indlysende forbillede, Thin Lizzy, engang proklamerede, og drengene er til et 'Party of Friends'. Den danner optakt til den endnu tungere 'Place in the Sun', en fornem melodi, smukke vokalharmonier og en indsats af Tobias Kippenberger, der uden sammenligning kvalificerer ham til titlen som Danmarks bedste Caleb Followill-impersonator.

Sangeren i Kings of Leon og det amerikanske sydstatsband er måske et lidt for tydeligt forbillede for de brave esbjergensere. Men The Floor is Made of Lava har bare ofte bedre sange at byde på end amerikanerne.

Og så har danskerne den fandenivoldske trang til at sætte ild til hele læsset, der får den uventede hyldest til prinsgemalen, 'God Save Henri', til at blive en punket perle. Motörhead som royale frontkæmpere? Så har vi hørt det med.

Cock rock fra flittige nordjyder

Anmeldelse

Thee Attacks

Titel: Dirty Sheets

Pladeselskab: Crunchy Frog

Skulle lavaen indimellem være fejet for effektivt ind under tæppet, må vi få Thee Attacks til at banke det med den mikrofon, der på coveret til aalborgensernes andet album strutter potent mellem et par kvindeben.

'Dirty Sheets' under cock rock, der accelerer fra 0 til 100 allerede i første sang, 'Stab', og holder pulsen stort set oppe hele vejen.

»All we want is a little success/ give it all to us and we will do the rest«, som Thee Attacks lover i parafrasen over den hurtigere berømmelse i tv-programmer, 'A Little Succes'.

LÆS OGSÅRockdebutanter giver to gode ryk og en ensformig aflevering

Men nordjyderne arbejder stenhårdt gennem alle de 11 solide og sikre sange her, der veksler mellem tilbageblik til tressernes og halvfjerdsernes rock ('Stop Saying' og 'No' og 'Where Did All the Love Go') og noget, der uomtvisteligt lyder som Black Keys på dansk grund ('Rock Bottom' og 'So Cold').

En lille smule succes vil være et inspireret, stramt spillende og vellydende lille rockband mere end vel undt.

Postmoderne rock savner nødvendighed

Anmeldelse

The Blue Van

Titel: Would You Change Your Life?

Pladeselskab: Iceberg Records/Playground

Med nu fem album har The Blue Van med udgangspunkt i Brønderslev været kloden rundt mange gange med deres oprigtigt skramlede sæbekassebil og deres version af den gamle rock.

Med 'Would You Change Your Life?' har de brave nordjyder indspillet det mest ambitiøse album, en i sagens natur stilistisk varieret tour de force gennem rockhistorien.

Sangene har solide afsæt hver for sig. Samlet set er springet fra det opulente titelnummer over en dejlig, moderne popsang som singlen 'Dreamers' med elektronisk vuggende synthbas og en blød Thomas Helmig-balade som 'Weary Eyes' til den hidsigt rockende 'Wake the Tiger' dog for stort til, at de stramme kovbøjderbukser kan holde.

LÆS ANMELDELSEThe Blue Van begår sit hidtil bedste album

Ingen fine fornemmelser, alt kan bruges i en postmodernistisk udgave af rockmusik. Men jeg savner et slagsmusikalsk bud på nødvendighed fra The Blue Van.