Det allerbedste ved mit job er overraskelserne. Musik man aldrig havde forestillet sig eksisterede. Spillet af bands, man aldrig havde hørt om, før man en dag sidder med ørerne i bjørnesaksen og slet ikke har lyst til at lytte til andet.

Sådan en overraskelse er Synd og skams ep ’Blafret ør af kjoler’.

LÆS OGSÅMartin Hall genbesøger sin ungdoms postpunk

Fire sange er alt, hvad man får. Men hvilke sange!

For med bandets særprægede centrifuge af støjrock og post-punk med flimrende strejf af funk, store følelser og atonale guitarer er der ikke rigtigt noget, der minder bare tilnærmelsesvis om bandet, der for nylig er flyttet til København fra Svendborg.

Suget bagud, vælter fremad
Det er hektisk, ja. Men også betagende veludført. Synd og skam har et egenartet univers, der er punk og Povl Dissing. På samme tid.

Lydbilledet er skramlende. Guitarerne skurrer som en tænderskærende sengekammerat, og de buldrende trommer får glimtvis tæsk af en ivrig dobbeltpedal. Samtidig løber en tyk åre af ukuelig poesi i forsanger Asger Hartvig Nielsens mange ord.

Uanset om han bliver »blafret ør af kjoler / i vuggende / bevægelser« som på den monumentalt forrygende ballade 'Bruce' eller mærker alting blive suget bagud, imens han vælter »fremad, fremad, fremad, fremad« på den hæsblæsende 'Svimmel og godt tilpas'.

Snehvidekys fra undergrunden
Det er smukke, berusede billeder i sig selv. Men det bliver endnu bedre med Hartvig Nielsens stejle levering.

Med sin uhyre raffinerede omgang med ordene vækker han mindelser om en ung Lars H.U.G. og en vildt skrydende Dissing.

LÆS OGSÅPunkrockens gudmor fik tårerne til at rulle på Louisiana

Vidunderligt kradsbørstigt er det. Selv de bløde kvindeben på den eksplosivt kødelige kærlighedssang 'Sikken et rødt lys' sparker fra sig, imens den funky Gang of Four-klingende post-punk på 'Ulvene omkring' gør det svært for fødderne at finde hvile.

'Blafret ør af kjoler' er et vederkvægende snehvidekys fra undergrunden. Og tak for det.