Nogle plader vokser langsomt. Men ikke den her. Martha Wainwrights fjerde album 'Come Home to Mama' tramper direkte ind i hjernebarken med træsko på. Og der bliver den siddende.

Blandt andet fordi Martha Wainwright kan et og andet med åbningsnumre.

Kunsten at åbne en plade
På debutalbummet fra 2005 åbnede hun egenhændigt og helt uden instrumentakkompagnement med sangen 'Far Away', og i 2008 satte hun trumf på med albummet 'I Know You're Married But I've Got Feelings, Too', hvorfra åbningsnummeret 'Bleeding All Over' for mig stadig står som det ubetinget bedste, hun nogensinde har lavet.

Der er ganske enkelt ingen, der kan synge om jalousi og beskidte følelser som hun, og det er en sti, hun fortsat følger på 'Come Home to Mama'. Og bare rolig. Martha Wainwright har stadig et helt vidunderligt talent for at åbne sine album med bravur og store Wainwrightske armbevægelser.

LÆS OGSÅWainwright slingrede sig ind i skønheden

Det er i hvert fald det, jeg får ud af 'I Am Sorry', som er alt andet end undskyldende, når Martha med vingeskudt stolthed synger om the seven year itch - den søde kløe, der kan opstå efter syv års ægteskab og angiveligt lokke ægtefæller i udenomsægteskabeligt uføre.

For lige så mange vokalmæssige ornamenteringer og fraseringskrumspring, den 36-årige amerikanskfødte canadier ubesværet svøber sin store stemme i, lige så brutalt åbenhjertige er hendes tekster.

Hudløst ærlig
Det er et spøjst, men også trofast karaktertræk ved Wainwrights sangskrivning, og det er for mig med til at løfte hendes folkrockede singer-songwriter-lyd ud af dyndet og derop, hvor det virkelig kan mærkes, hvad musik kan gøre ved sin sagesløse lytter.

Hun er trods alt kvinden, der skrev sangen 'Bloody Mother Fucking Asshole' og dedikerede den til sin far, den amerikanske musiker Loudon Wainwright III.

Men Martha behøverslet ikke alle de bandeord.

På den nærmest countryrockede 'Can You Believe It?' synger hun selvironisk om reparationssex på de forrygende linjer »I really like the make-up sex/ It's the only kind I ever get«, hvorimod den afdæmpede 'Some People' fremstår som et stærkt og samtidig uhyre afdæmpet frontalangreb på, hvordan stor kærlighed kan falde sammen som en soufflé.

Det gør ondt og godt på samme tid.

På gyngende grund
Siden sidst har Martha mistet sin mor og fået en søn. Derfor løber der midt i alle de brutale kærlighedsskærmydsler også en stærk silketråd af moderskab på albummet.

Martha har forståeligt nok været på gyngende grund, hvilket hun ikke overraskende forvalter på både rørende og aldeles glimrende vis på smukke, sørgelige sange som de næsten ubærligt triste 'All Your Clothes' og 'Everything Wrong'.

Hvor førstnævnte handler om at forsøge at håndtere det helt uudholdelige i, at ens mor dør, synges sidstnævnte til sønnen Arcangelo, og det er så fint, at det næsten er til at tude over, når superegoet Martha Wainwright for en sjælden gangs skyld træder ydmygt i baggrunden på en linje som »I can do so much/ But you can do so much more« efter i øvrigt at have besunget sin mands løgne og utroskab.

LÆS OGSÅMartha Wainwright har fundet sin egen fantastiske tone

Musikalsk set er 'Come Home to Mama' Martha Wainwrights mest alsidige og nysgerrige album, hvilket for så vidt fungerer fint, selv om den halvhjertede disco på 'I Wanna Make An Arrest' falder til jorden med et brag.

For ligesom Martha ikke behøver bandeord, har hun heller ikke brug for noget stort musikalsk udstyrsstykke for at træde i karakter.