Med en fløjlsblød og nattemørk stemme uden bund skriver Jessie Ware sig ind i forlængelse af en fornem britisk linje fra Annie Lennox til Adele.

Ware er blåøjet soul i dæmpet belysning, men modsat andre soulsangerinders traditionsbegejstring har Ware gennem de seneste par år opsøgt utraditionelle legekammerater og med sine stemmepragt gjort den afgørende forskel hos producere som postdubstepperne Joker og SBTRKT.

LÆS OGSÅSvensk electro-jazzmusiker vinder nordisk musikpris

Nu debuterer Ware med egne sange, der i vokal og melodi lægger sig et kælent sted mellem Soul II Soul og Sade, men hun bliver ved med at udfordre sin fyldige stemme med en elektroniske boblende tekstur af basmusik.

Fortjener Mercury Prize
De smidige sange har ikke travlt og når ofte først frem som det sidste ekko i en dubproduktion eller ankommer fashionably late med en divas attitude, der mellem overlegne fraseringer ikke ser sig for fin til et levere regulære hits som det slowmotion funky ’Sweet talk’ eller det storladne ’Wildest Moments’.

LÆS OGSÅDanmarks alternative soul-håb spiller på Vega

Der er forførende panoramapop og samtidig intimt som en hvisken i øret. Og mit gæt er, at der nok skal falde en del underbukser til jorden til tonerne af Jessie Wares sirenesang.

Hvis ikke årets Mercury Prize skal gå til samfundsskeptikerne Plan B og Hawley, ville Jessie Ware være en stilfuldt valg, der med sine sofistikerede sang og subtile produktion kan vise sig mere langtidsholdbar, end man tror ved første lyt.