Annonce
Annonce
Annonce
Musik 27. okt. 2006 KL. 14.13

Sikker Soul

Afbalanceret og harmonisk udspil fra John Legend.

Anmeldelse John Legend

Politiken synes
Politiken synes
Titel Once Again
Produceret af John Legend, Will I. Am, Kanye West, Devo Springsteen, Raphael Saadiq, m. fl.
Pladeselskab Sony-BMG
Spilletid 55 min.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det ligger og lurer under den lidt for blankt polerede overflade, alt det spændende, skæve, der kunne gøre John Legends musik nærmest genial. Tag eksempelvis det næsten rockende og storswingende åbningsnummer, ’Save Room’, der elegant og magisk suger lytteren til sig som en blid tornado.

Musikken er afbalanceret, harmonisk og afstemt omkring det piano, der sammen med amerikanerens fløjlsrøst oftest er den rødglødende tråd i John Legends musik.

Mod slutningen af sangen kanter et mørkt, energisk og næsten dystert syre-orgel sig pludselig ind i det lyse lydbillede som et kulsort penselstrøg på et maleri af solsikker. Lynhurtigt tager orglet flugten igen og lader John Legend og hans studiemusikere køre ’Save Room’ sikkert hjem.

Ærgerligt, for her fik vi en af de små antydninger af, at der kunne stå meget andet på spil i John Legends musik. Desværre bliver det ved de mange små antydninger på opfølgeren til den overrumplende gode debut, ’Get Lifted’, fra 2004. Dermed ikke være skrevet, at ’Once Again’ er et af de mange velpudsede, moderne soulalbum i disse år.

Men når man kender John Legends forbløffende kvaliteter i sin opdatering af halvfjerdsernes soul, her udvidet til også at omfatte 1950’erne og 60’erne, kunne man egentlig godt forvente lidt mere. Også lidt mere spræl end der er i de mange ballader, som præger ’Once Again’.

Der er mange fortrinlige og gennemførte sange som den åndeløst smukke ’Again’, sexede ’Slow Dance’ med tresserkoret, den gospelpræget swingende ’Each Day Gets Better’, den luftigt, guitardrevne ’Show Me’ og ’Where Did My Baby Go’ med Beatles-harmonierne.

Men John Legend satser for sikkert, rundt og venligt til, at hans arbejde med soulmusikkens dyder hæver sig over det sublime håndværk og bliver til genial kunst.

Med endnu et album af denne kaliber venter vi dog gerne endnu en postgang og glæder os til decembers koncert med manden, der er døbt John Stephens, men ganske rigtigt har potentialet til at leve op til sit selvvalgte kunstnernavn og blive en legende.

Han er i den grad godt på vej.