28 minutter. Så lang tid varer et album med britiske Brakes. Det kan man konstatere nu, hvor debuten ’Give Blood’ bliver fulgt op af ’Beatific Visions’ og gentager de 28 minutter (plus 5 sekunder).

At fatte sig i korthed er dog heldigvis ikke den eneste kvalitet, Brakes har at byde på. ’Beatific Visions’ er melodisk, melankolsk og sprælsk.

Rygende og højtflyvende
Fra det rene og skære pjat på ’Spring Chicken’ og ’Porcupine or Pineapple’ til de mere fuldstøbte ’Mobile Communication’, ’Hold Me In The River’ og ’Beatific Visions’ er der tale om et stilbevidst twist af forskellige traditioner inden for rock & roots filtret sammen på egne præmisser.

Brakes består af musikere fra bl.a. British Sea Power og har turneret med Belle & Sebastian.

Der er da også nogle virkelig gode numre på dette album indspillet i Nashville, men at skifte så konstant mellem rygende rock’n’roll og højtflyvende harmoniske popmelodier, som Brakes gør, er både lige lovlig meget og lige lovlig lidt at komme med.

Ægte kitsch
De mange hurtige temposkift og den gode energi er med til at fastholde Brakes i en tilstand af feststemt fritidsbeskæftigelse.

Hyggeligt nok med hobbybands, men som regel hyggeligere for musikeren end lytteren. Brakes er begavede og ironiske, men tid til at etablere en egentlig følelse er der kun i ganske få glimt.

’The Beatific Visions’ er en melodisk hurlumhej-rejse, der mest af alt lyder som ægte kitsch. En velformuleret påstand mere end en egentlig oplevelse, der stikker i dybden.