Hvorfor skulle actionhelte ikke slå sig på the blues, når musklerne flader ud, i takt med at maven vokser og listen med filmtilbud krymper som en lille næse under en slagkraftig næve?

Løsningen har været ligetil for 55-årige Steven Seagal, der er mest kendt for at være en hård banan i film som ’Under Siege’, ’Hard To Kill’ og ’Kapring på åbent hav’, men ikke desto mindre altid har haft en udpræget passion for den bluesmusik, han nu har kastet sig over.

At der ikke bare er tale om en dille for en gammel hollywoodkriger, viser den omfattende turneplan for Steven Seagal og Thunderbox, der i denne uge er i Danmark. På sit andet album med gruppen Thunderbox får Steven Seagal også vist, at hans musikalske trip ikke er en joke.

Dertil er der for meget gods i både mandens sange, guitarspil og vokal. Steven Seagal og bandet buldrer ganske vist ud ad bluesmusikkens mest fladtrampede stier, men gør det med tilpas ildhu og engagement til, at man gider være med. Som altid i denne genre er det helt givet en helt anden fornøjelse live, hvor man kan og givet også vil lege med de traditionsbundne sange, Steven Seagal har skrevet og blander med klassikere som ’Hoochie Coochine Man’, ’Red Rooster’ og ’Dust My Broom’.

Begge får et ordentligt los i den måske lidt tunge bagdel af guitarlegender som Hubert Sumlin og Louisiana Red, men ellers læner Steven Seagal sig ikke op ad andre legender end sin egen. Det fungerer, er charmerende og tilforladeligt, men det må være op til koncerterne i København at vise, om der er større ambitioner i actionbamsens favntag med the blues.