Så står vi her igen. Med den gode vilje, den fede lyd, det sejt swingende samspil og den helt rigtige energi. Kort skrevet er Surfact endnu et dansk rockband med indlysende talent.

Det eneste, vi med rimelighed kan savne, er nogle lige så indlysende sange. Desværre er det jo også en så alvorlig anke, at selv ikke hurtigt optjent rutine som et fremragende liveband kan overdøve den.

Sikret kapacitet
Surfact fra København har siden 2003 valgt at udtrykke deres begejstring for halvfemsernes grungerock og i særdeleshed for forbilleder som Pearl Jam og Stone Temple Pilots i deres egen musik.

Den københavnske kvintet vandt i august i fjor talentkonkurrencen Starfighters. Også internationalt har der været stor opmærksomhed på MySpace.Com og stribevis af koncerter i grungens hjemland, USA.

Med britiske Paul Schroeder, der før har arbejdet med bands som The Verve og Stone Roses, som producer, har man også her sikret sig en kapacitet.

Forventningsfulde hjerter
Debuten, ’Terrific Downfall’, lyder da også helt rigtig med sin blanding af hidsigt glimtende, guitardrevne rockere med Jesper Storgaards sejtrækkende vokal i front og effektive ballader.

Men selv om ’Soulslide’ og ’Monkey On Your Back’ er gedigne rocksange og ’End Of Me’ en køn ballade, er der ingen regulære overraskelser eller for alvor mindeværdige numre på et album, som stiller sig tilfreds med at agere en slags gennemsnit for grungerocken.

Der er mange grunde til at tro, at Surfact kan gøre det bedre og mere selvstændigt næste gang, for bandet besidder indlysende talenter. Derfor sniger vi os op på fire forventningsfulde hjerter.