Den jord, hvori californiske Korn har lagt den musikalske såsæd, har længe forekommet udpint. Forud for dette, gruppens ottende album, har graverende problemer meldt sig ud over den almindelige træthed og manglende variation.

Sidste år blev sanger Jonathan Davis ramt af en alvorlig blodsygdom, der truede hans helbred og liv, samtidig med at trommeslager David Silvera bevilgede sig selv orlov fra Korn på ubestemt tid.

Ikke desto mindre er Korn mere vitale, eksperimenterende og sangmæssigt bedre kørende end på noget tidspunkt i dette årtusinde. Fortjenesten må i høj grad tilskrives producerteamet The Matrix, der på sidste album, ’See You On The Other Side’, stod for en mere radiovenlig og kommerciel lyd, men denne gang har sat deres præg på den klart forbedrede sangskrivning.

Korn er tilbage
I stedet for har Atticus Ross, der har arbejdet sammen med Nine Inch Nails, taget ansvaret for hele produktionen. Med undtagelse af den underlige, udynamiske trommelyd, der desværre trækker helhedsindtrykket gevaldigt ned, har han også gjort sit til at forny Korn.

Således lyder gruppen denne gang som en mere rytmisk udfarende sammenfletning af Marilyn Manson og netop Nine Inch Nails med langt klarere melodilinjer, end vi har hørt i mange år herfra. Sange som ’Bitch We Got A Problem’, ’Evolution’, ’Innocent Bystander’ og ’Starting Over’ med en titel, der er grund til at tage alvorligt, er overraskende fine.

Andre numre tynges af den stivbenede trommen og knapt så inspirerede melodier. Men den glædelige nyhed er, at Korn absolut er tilbage og har leveret et af gruppens og dermed den forkætrede nu metals bedste album.