Annonce
Annonce
Annonce
Musik 21. sep. 2007 KL. 13.46

Skizofren rapper kaster om sig med genrerne

Den amerikanske rapper og producer Jneiro Jarel har igen iført sig en ny kasket og lavet en anarkistisk, humoristisk og enerverende plade med bandet Shape of Broad Minds.

Anmeldelse Shape of Broad Minds

Politiken synes
Politiken synes
Titel Craft of Lost Art
Produceret af Jneiro Jarel
Pladeselskab Lex Records/ VME
Spilletid 70 min.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Musikeren Jneiro Jarel befinder sig i de øvre lag af den amerikanske undergrundshiphopscene og er kendt for en stærkt eksperimenterende tilgang til hiphop, både som rapper og producer. Debutpladen fra hans nyeste projekt, Shape of Broad Minds, er ingen undtagelse.

I pressematerialet introduceres fem bandmedlemmer. Den psykedeliske sanger Rocque Wun, den hemmelighedsfulde studiemand Dr. Who Dat og multiinstrumentalisten Jawwaad viser sig dog at være udslag af Jarels musikalske personlighedsspaltning.

Gruppen består med andre ord af Jneiro Jarel selv og rapperen Panama Black, der begge findes i virkeligheden. Men de tre fiktive bandmedlemmer er dog i den grad til stede på pladen, hvor Jarel skifter i toneleje og stemmeføring mellem sang og rap, når han hiver de indre personager frem på mikrofonen.

Rablende jazzerier
Jarel bliver ofte sat i kategori med navne som Madlib og J-Dilla på grund af de spacede produktioner. Men Jneiro Jarel trækker også på referencer som p-funk, psykedelika og Princes ’Purple Rain’-periode på det avantgardistiske, ambitiøse album.

Jarel minder om Outkasts ener, André 3000, når han blander humor med musikalsk nysgerrighed og vovemod. Et nummer som ’OPR8R’ lyder til forveksling som tidlig Outkast, og da SOBM kaster sig ud i rablende jazz-swingerier i f.eks. ’Buzz Around Town’ og ’It Ain’t Dead!!’, lyder det som en del som Outkasts ’Idlewild’-projekt.

Imponerende opvisning
Pladens stærkeste kort er produktionerne, som er detaljerige med lag på lag af synthesizere og hårde trommer. Men man burde havde luget ud i materialet, der er for mange ligegyldigheder blandt de mange tracks.

’Craft of Lost Art’ bærer, helt i tråd med albumtitlen, præg af at være en stilistisk opvisning i, hvad man kan med hiphop nu til dags, hvis man da ellers er opfindsom nok. Et prisværdigt projekt, der til tider er mere imponerende end rart at lytte til.