Afstemning

Hvem drejede årets bedste danske skive? Stem her og følg løbende med i dysten.

Lise Westzynthius - Siberian Mission

Baby Woodrose - Chasing Rainbows

Suspekt - Prima Nocte

Anne Linnet - Akvarium

Efterklang - Parades

Duné - We Are In There You Are Out Here

Natasja - I Danmark er jeg født

Volbeat - Rock the Rebel/Metal the Devil

Figurines - When The Deer Wore Blue

Isam B - Institution

• Lise Westzynthius - Siberian Mission

• Baby Woodrose - Chasing Rainbows

• Suspekt - Prima Nocte

• Anne Linnet - Akvarium

• Efterklang - Parades

• Duné - We Are In There You Are Out Here

• Natasja - I Danmark er jeg født

• Volbeat - Rock the Rebel/Metal the Devil

• Figurines - When The Deer Wore Blue

• Isam B - Institution

0  har stemt

Tiden sukker ikke efter originalitet. Men den får den dæleme alligevel smidt lige i høresneglen på ’Parades’! Det er Efterklangs andet udspil i fuld længde, og fantasifuldheden og den synkroniserede overdådighed af detaljerig musik er kun vokset i format.

Hvor Efterklang tidligere ganske dominerende brugte det elektroniske element helt efter sit eget hoved, er ’Parades’ overvejende instrumenteret ikke-elektronisk. Men Efterklang demonstrerer, at lyden af strygere og klingende klokkespil ikke pr. definition er mindre moderne end electronica.

Det er måske ligefrem en musikskulptur afspejlende lyden af en fælles organisk fremtid?

Langt fra det svulmende emotionelle
Efterklang laver ikke popmusik i ordets mere banale forstand. Melodisk er det absolut, men uden at virke afvisende befinder ’Parades’ sig dog på et abstraktionsniveau, hvor man er langt fra det svulmende emotionelle.

Det er snarere musik, som tager dig blidt i hånden og gelejder dig ind i en verden, hvor det hele glitrer, drypper, filtrer og stråler i alverdens strålende, kølige farver.

En særlig slags frodighed født under kølige himmelstrøg på et album, hvor ekkoer fra nordisk folkemusik støder på et dansk drengekor sluppet løs i zen have.

Efterklang er udsprunget af postrocken og beslægtet med islandske Sigur Ros, men har ikke islændingenes naturmytologiske ambition og sigter videre end postrockens nøgterne beherskelse.

Efterklang med stort E
Typisk for forskellen er et nummer som ’Cutting Ice To Snow’ eksperimentalmusik så festlig som kane- og bjældeklang. De lave temperaturer er på ’Parades’ på sin egen efterprøvende måde et højenergisk musiklaboratorium, der swinger.

’Mirador’, Horseback Tenors’ og ’Frida Found A Friend’ er blandt de numre, der skiller sig ud, men det giver bedre mening at betragte ’Parades’ som et efterklangværk, der reelt kun kan og skal opleves i sin helhed.

Er albummet afgået ved døden? Ikke her! Er originaliteten så udsultet, at der kun er efterklang tilbage? I så fald kun, hvis man staver Efterklang med stort!