Disse år er mildest talt gode ved britiske Depeche Mode, som forrige år udgav det fine album ’Playing The Angel’ og i fjor gav hele to stadionkoncerter herhjemme.

Sandelig om ikke Gahan fastholder formatet og lige tager et stik hjem med det overraskende vellykkede soloalbum, ’Hourglass’. Den karismatiske sanger, hvis stemme rummer den udtalte melankoli og vemod som hos ingen andre, havde tre kompositioner med på ’Playing The Angel’ og er i det hele taget vokset kolossalt som sangskriver siden den fire år gamle solodebut, ’Paper Monsters’.

Smuk og prægnant stemme
På ’Hourglass’ er han usædvanlig ærlig og direkte. Intet skal bevises og derfor fyrer Gahan frit fra leveren fra den første gospelinspirerede ’Saw Something’, over de oplagte hits i ’Kingdom’ og ’Use You’ til den smukke afvisning af enhver form for mirakelkur eller falsk tro i balladen ’Miracles’.

Stemmen er måske lidt slidt, men stadig prægnant og smuk, når den får så meget plads som her mellem de traditionelle rockinstrumenter og elektronikken, bestyret af Dave Gahan i selskab med Christian Eigner og Andrew Phillpott, som er på Depeche Modes turnehold.

Nøgternt og ærligt soloalbum
En ligefrem plade, der også giver plads til eksperimenter slutter i den frysende ende med ’Down’, hvorpå Dave Gahan i en alder af 45 år erkender: »I feel so old, down on the ground is where I’m bound to end up«.

Heldigvis står den linje i skærende kontrast til et livfuldt, om end nøgternt og ærligt soloalbum, der tjener Dave Gahan til stor ære. At dømme efter ’Hourglass’ er der masser af plads og en hel del kunstnerisk guldstøv i hans timeglas endnu.