Angiveligt bor den 32-årige Santi White (Santagold) et stenkast fra kollegaen M.I.A. i Brooklyn, New Yorks nye hippe bydel. Et sært tilfælde, at to damer fra hver sit verdenshjørne, men med et fælles talent for at kaste alverdens musikalske ingredienser op i den store gryde for at kunne servere afvekslende, krydrede og tempererede retter fra det moderne fusionskøkken, er endt så tæt på hinanden.

Lokkende og dragende
Musikalsk er afstanden mellem M.I.A. med baggrund i Sri Lanka, der via London er rykket til USA, og Santi White, der siden sin barndom i Philadelphia har lydt kælenavnet Santogold, hun fik tildelt af en veninde, overskuelig.

Begge fletter soul, tredjeverdensmusik, rap, rock, pop og jazz ind i et elektronisk net, der indimellem kan afgive stød, men for det meste bare er lokkende og dragende.

Lettere tilgængelig
Især hos Santogold, der har et blødere og mere personligt udtryk end den hårdføre og politisk agiterende veninde M.I.A., der har været fødselshjælper for naboen ved at tage hende med på turne og lade hende arbejde med nogle af sine samarbejdspartnere som producerne Diplo og Switch.

Til trods for at M.I.A. har fået stor opmærksomhed og positive anmeldelser for sine to album, er hun langt fra det gennembrud, man meget lettere kan forestille sig blive Santogold til del. Simpelthen fordi hendes musik er langt lettere tilgængelig.

Hypermoderne pop
Kategorien er måske nok hypermoderne pop, men Santogold kaster med poppens byggeklodser på samme eksperimenterende måde, som Erykah Badu gør i soulmusikken. Sådan kunne Madonna lyde, hvis hun stadig havde reelt mod på at udfordre sig selv, sine samarbejdspartnere, sine fans og sin samtid.

Det gør hverken hun eller yngre efterlignere som Gwen Stefani, og så er legepladsen overladt til kvinder som Santogold, der heldigvis udnytter stort set samtlige kvadratcentimeter yderst tilfredsstillende.

Skæve ørehængere
I afdelingen for skæve ørehængere præsenteres vi for den indledende og nærmest glamourøst lækre ’L.E.S. Artistes’, ’Lights Out’, der over et blødt skubbende beat lyder som netop Gwen Stefani med store ambitioner og Kate Bush på kor, remix af ’You’ll Find A Way’ og ’Creator’, som har været forløbere for albummet ’My Space’ og været med til at generere den enorme hype omkring Santogold.

Virvar af stilarter
Heldigvis lever debuten helt op til forventningerne med sit virvar af stilarter og inspirationskilder som eksempelvis den marcherende ’Unstopable’ – eminent produceret af Switch – med sin reference til Missy Elliott, ’My Superman’ med spor tilbage til 70’ernes britiske kultnavn, Siouxie And The Banshees, den ska-prægede ’Say Aha’ og ’Shove It’, der emmer af reggae. Selv om den ’I’m A Lady’ stritter lidt imod med sin mere traditionelle stil, er det dog endnu en fin sang fra Santagold.

Rå og vilter stemme
Kan vel være, at Santogold, der binder hele baduljen sammen med sin dejligt rå og viltre stemme, får problemer med at levere alle disse stilarter og nuancer live på årets Roskilde Festival, hvor M.I.A. også er på plakaten.

Men foreløbig har den 32-årige amerikaner uden diskussion leveret det, der lyder som et skævt soundtrack til en stor sommer.