Annonce
Annonce
Annonce
Musik 1. jun. 2008 KL. 12.40

Mikkel Hess stråler af musikalsk overskud på nyt album

Mikkel Hess udstiller sin musikalske begavelse på sit hidtil bedste album.

Anmeldelse Hess Is More

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(4)
Titel Denial
Pladeselskab Music For Dreams/VME
Spilletid 56 min.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bag Hess Is More står multimusikeren Mikkel Hess, der tidligere har stillet sit finurlige væsen og musikalske begavelse til skue på pladerne ’Tip Top Dynamoe’ og ’Captain Europe’.

Denne gang er den mere tilfældige leg nedtonet, og tilbage står hans mest gennemkomponerede og vellykkede album.

En labyrint af fængende melodier
Hver af de tre sange består af flere sekvenser, der med forskelligt tempo og fortætning giver albummet sit åndedræt.

Typisk introduceres en fængende lille melodistump som et tema, der herefter varieres og drejes og sendes i kredsløb på den indre jukeboks.

Efter et øjebliks rolig vejrtrækning dukker et nyt tema op, og så ruller den musikalske kugle igen rundt i Mikkels Hess’ labyrint af håndspillet klaver, sære dialogbidder, slagtøjs rytmeekko, grove synthfigurer eller små sangstumper, der ikke er til at slippe af med igen.

Et uimodståeligt groove
Men uanset om det er et kor eller klaver, der hopper af sted med stafetten, svinger og gynger musikken i albummets centrum.

Både som en sitrende electrofunky nat i Paris og et tilbagelænet gadejam i Rio de Janeiro.

Mikkels Hess’ overskud af musikalske ideer og påfund bliver på ’Denial’ holdt sammen af et uimodståeligt groove, man nemt kan blive afhængig af.

Overskud på alle niveauer
Indimellem drypper det med slogantekster som ’work is the new chill – chill is the new work’ eller ’country is the new city – city is the new country’, der blinker mellem at give god mening eller bare være pynt af sproglig kortslutning.

Men der én ting, man ikke kan være i tvivl om.

Albummet stråler af musikalitet og overskud på alle niveauer, og med Hess Is More i baglommen kan sommeren ikke blive meget andet end fremragende.