I kraft af sin lange produktionstid og måske de mange producere, der har arbejdet med materialet over 14 år, lyder ’Chinese Democracy’ som et kaleidoskop over nyere rockhistorie.

I enkelte sange kan man ligefrem opleve forskellige genrer og epoker repræsenteret.

Klassisk lyd
Stilen adskiller sig ikke fra de fem tidligere album med Guns N’Roses, men dramatikken, det hysteriske og storladne er vokset i takt med Axl Roses ego og med, at sangene er blevet længere og oftest langsommere.

De mest mindeværdige sange er:

’Chinese Demoracy’ – en arketypisk, vred rocker fra Guns N’Roses. Komprimeret, punket hård rock. Med inspiration fra industrial i de skurrende diskanter og keyboards og selverkendelser som »I know that I’m a classic case/ Watch my disenchanted face/ Blame it on the Falun Gong«.

’Better’ – et glimrende nummer med en fængende, lang guitarsolo med klassisk Guns N’Roses lyd og melankoli. Axl kan stadig skrige som få.

’IRS’ – starter langsomt og hidser sig siden op. Men fornemmelsen af rockende metervare kan ikke fjernes.

’There Was A Time’ – Axl Rose synger denne stort anlagte ballade på kanten af joken, men fascinerende – som at kigge indenfor i en andens psykologtime – er det.

’The Blues’ – klassisk rock, hvis det begreb stadig giver mening. Axl Rose ved pianoet, hvor han skriger sig helt ind i endnu en terapeutisk tekst om kærlighedens slukkede flamme.

Læs mere om Guns N' Roses og 'Chinese Democracy' på ibyen.dk